essay opbygning

Skoleanalyser.dk

- Din vej til topkarakter

Sådan skrives et essay – How to write an essay

september 17, 2015 af Alexander Leo-Hansen Skriv kommentar

Indholdsfortegnelse

Et essay i gymnasiet er en sammenhængende analyse og fortolkning af en tekst. Det består grundlæggende af tre dele:

• Indledningen (the introduction).
• Hoveddelen (the body).
• Afslutningen (the conclusion).

Essayets indledning har to formål:

1. temaet skal præsenteres.

Her er det de faktuelle oplysninger fra teksten, du skal have frem, men samtidig lidt begyndende analyse. Indledningen skal præsentere nogle centrale konklusioner og være præcis og forholdsvis kort . Du skal her bruge krudt på at lave en spændende indledning, der fanger din læser og giver ham/hende lyst til at læse videre.

• Tænk i en pang-indledning (teaser), der slår tekstens tone/tema an og griber læseren.
• Benyt en tragtindledning, altså en indledning der går fra noget generelt til noget konkret i selve teksten.
• Præsentér dit fokus ved af afsløre en central konklusion – enten på tema, budskab eller lignende. Dermed dannes der en cirkelstruktur, hvor din indledning fører frem til din konklusion og omvendt.
• Angiv faktuelle oplysninger omkring novellens titel, forfatter,antologi, udgivelsesår.
• Genrebestem: er det en novelle (short story), et uddrag fra en roman (excerpt from novel) etc.?

2. Læserens interesse skal vækkes

Indledningen skal også vække læserens interesse; dette kan gøres på flere forskellige måder:

Nedenfor præsenteres 4 forskellige typer indledninger:

• “The Relevant Quotation”
• “The Anecdote”
• “The Dramatic Entrance”
• ”The Tunnel”  

“The Relevant Quotation” : man kan begynde med et velvalgt citat, for eksempel fra teksten.

Sunday in the Park

“She sensed that it was more than just an unpleasant incident, more than defeat of reason by force.” (p.99 ll. 12-13). And that is exactly what the reader realizes about this “unpleasant incident”: it turns out to be a turning point in the lives of this small family out to enjoy a peaceful Sunday afternoon in the park. – The short story evolves around the moral question of how to face up to brute force exemplified by the threatening man on the next bench; how do you defend yourself and your family? Do you have to resort to violence yourself – especially if you are a man?

Scary Movies

“The good fear was gone from the Roxy, replaced by the real thing”(ll.191-2). In this American short story, set in 1968 at the height of racial clashes in the US, the narrator, a white nine-year-old boy, is confronted with the harsh realities of life. He comes to realize that the comfort he has found in giving in to the pleasurable thrills of horror movies can no longer keep the horrors of real life at bay.

“The Anecdote” : man kan fortælle en lille historie, der på en eller anden måde illustrerer tekstens centrale tema.

Sunday morning at the baker’s; we are all patiently waiting our turn when a bodybuilder type of man enters the shop. He does not heed the many people already there, – who were there before him, – but marches directly to the counter pushing other customers as he goes; slamming his gloves down in front of the frightened, young girl behind it he barks out the orders for whatever it is he requires. – Aggression rises in the shop: this is not just a question of getting home quickly to your morning coffee, this is a moral issue: the man has broken the rules: because he is “big,” he apparently feels that normal, civilized behaviour does not apply to him. – How do we – the rational, civilized, peace- loving people in the shop deal with that in a way so that we can keep our self-respect?

This is also the main theme in the short-story “Sunday in the Park”.

“The Dramatic Entrance” : det er også muligt at begynde med et provokerende udsagn eller spørgsmål, som vil få læseren til at spidse øren.

“Survival of the fittest”: that is the order of things, just like Darwin said, is it not? – If “fit” means physically strongest and most aggressive, it seems to apply to the short-story, “Sunday in the Park,” where we meet two men and their families: a “real” man and an intellectual, weak one who cannot even defend his own child, because he afraid to fight. In that way brute force wins over reason and justice, and that is not an outcome that sits easily with many of us. What is it the author is trying to tell us? – That even in everyday situations we have to defend our values even if it costs us a bloody nose? – That in order to defend peace we have to turn violent? If we don’t, we shall lose our self-respect?

What on earth makes people pay good money for tickets to horror films that are guaranteed to scare them out of their wits? One explanation could be that the imagined horrors in films make the real horrors of life seem more bearable, but the nine-year-old narrator of this short story learns that this is not so. He is an avid fan of scary movies, but the frightening racial disturbances in the wake of the assassination of Martin Luther King in 1968 make him realize that there is no escaping the horrors of real life.

”The Tunnel” : den mest traditionelle (og derfor måske den mest brugte) form for indledning kaldes ”tragten”. Man begynder på det generelle plan for derefter at arbejde sig ind mod teksten, dvs. det specifikke plan.

Example one:

Most people do not care for confrontations with their fellow men; we have only survived as a species because we stuck together in groups with a social order; confrontations and power struggles would mean pain and death and threaten the social order and harmony of our family group. Knowledge of that is part of our genetic heritage, and it fits in well with the way we see ourselves now: as civilized beings, who rate intellectual strength higher than brute force. Occurrences where the brute defeats intellect and reason are therefore deeply disturbing to all of us, – and certainly to the small family that we meet in “Sunday in the Park”: How can a reasonable, peace-loving man defend himself and his family thus keeping his wife’s respect, without turning into a brute himself?

How should we deal with bullies? –  How do we hold our own and keep our dignity and self-respect without resorting to threat and violence ourselves? There are no easy answers to that, but the way we handle that kind of confrontations may have lasting influence on our lives as shown in the short-story “Sunday in the Park”, where a small bully in a sandbox causes a conflict to break out not only between families, but also inside one, triggering a (fatal?) rift between husband, wife and child.

Horror movies seem to have universal appeal from Godzilla in Japan to The Chainsaw Massacre in America. Audiences seem to enjoy the thrill of seeing other people in frightening situations, maybe because it can make them forget for a couple of hours that it is a dangerous and scary world out there. Or maybe it makes them feel better equipped to deal with the horrors of reality. However, the narrator of this short story learns that this is not true. The nine-year-old boy is an avid fan of scary movies, but the frightening racial disturbances in the wake of the assassination of Martin Luther King in 1968 make him realize that there is no escaping the horrors of real life.

Her føres ”beviser” for indledningens tese, og her uddybes og detaljeres det tema, som er introduceret i indledningen.

Paragraphs:

Som regel er hoveddelen delt op i underafsnit (paragraphs). Et afsnit defineres som en del af teksten, der behandler et underemne eller et aspekt af argumentationen.

Topic sentence:

Hovedideen i et afsnit kan med fordel defineres i en enkelt sætning (topic sentence: en sætning, der klart formulerer hovedideen i et afnit; man kan sige, at en topic sentence har sammen funktion i et afsnit, somthe thesis statement har for essayet som helhed).  De enkelte afsnit i hoveddelen skal hænge sammen både indholdsmæssigt og sprogligt.

Paragraph bridge:

Denne sammenhæng kan tydeliggøres ved hjælp af en ”overgang” (paragraph bridge: dette er en sætning eller et ord, der fører læseren fra underemnet i et afsnit til underemnet i det næste).

For opgaven på B-niveau betyder det f.eks., at du skal skabe en sammenhæng mellem pindene og ikke bare behandle det ene og så gå videre til det næste uden at skabe logisk sammenhæng.

Eksempler på forskellige former for sammenhæng (kohærens – se nedenfor). LINK .

Afslutningen bør være kort. Her opsummeres og afrundes teksten, og du bør ikke tage nye ideer op. Man kan gøre det på forskellige måder:

• Genfremsættelse af hovedtesen (men ikke bevidstløs gentagelse).
• Yderligere generalisering.
• Evaluering med eventuel fremtidsperspektivering.

Typical points in a literary essay:

• setting – time, place & environment
• point-of-view, narrative technique
• characterization and character development
• imagery, figurative language

Kohærens betyder sammenhæng

Selv de mest overbevisende argumenter kan ikke bevæge din læser, hvis de ikke hænger sammen. Selvom din tankestrøm forekommer dig selv klar og logisk, må du aldrig gå ud fra, at din læser kan følge den uden videre. Derfor må du give ham/hende hjælp til at forbinde dine sætninger , idéer eller afsnit med hinanden. Det kan du gøre ved at udlægge en række ” trædesten ”, som vil give din læser mulighed for at følge din røde tråd. Nogle af ”trædestenene” vil føre læseren fremad og antyde opbygningen af en idé, andre vil få ham/hende til at sammenligne to eller flere idéer, og atter andre kan pege tilbage og få læseren til at konkludere på tidligere idéer.

Adverbielle konjunktioner som trædesten

Her følger en liste over ”trædesten”, også kendt som adverbielle konjunktioner . Du skal selvfølgelig ikke bruge dem alle, men hvis du ved gennemlæsning af din færdige stil ikke kan få øje på andre konjunktioner end and og but , er der noget alvorligt galt med sammenhængen!

and, again, and then, besides, equally important, finally, further, furthermore, nor, too, next, lastly, what’s more, moreover, in addition, first (second etc.), similarly, for example

in fact, as a matter of fact, indeed, actually, certainly, undeniably, surprisingly, obviously

whereas, by comparison, to compare

but, however, yet, still, where, although, though, meanwhile, although this may be true, on the other hand, nevertheless, on the contrary, unlike

for example, for instance, in this case, on this occasion, take the case of, to demonstrate, to illustrate, as an illustration, in other words, that is

first (second, third osv), next, then, following this, now, at this point, subsequently, finally, consequently, previously, simultaneously, thus, therefore, hence, next, soon

in brief, as I have said, as has been noted, as above mentioned

so, therefore, accordingly, as a result, consequently, thus, on the whole, as I have shown, hence, in brief, in short, in other words, to conclude, to sum up

Pronomener er glimrende “trædesten”.

I stedet for bevidstløs og monoton opremsning af hovedsætninger bør du bruge de relative pronomener who, whom ,whose, which, where til at sammenkæde hoved- og bisætninger.

• She looks at Larry, he is happily playing… = She looks at Larry, who is happily playing… 
• The big man, whose reading consists of comics…
• The story takes place in a park where we find…

De demonstrative pronomener this , these anvendes om det, der er taleren nært og er derfor fine at bruge, når du skal knytte an til noget, du lige har skrevet.

• How do you defend yourself and your family? This is what the story is about.
• How should we deal with bullies? How do we hold our own? These are the qu e stions asked in the text.

Ingen relaterede artikler.

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kommentar *

Notify me of follow-up comments by email.

Skoleanalyser.dk er en reklamefinansieret side, der indeholder affiliate links og annonce artikler.

Danders&More

Privacy Overview

Sådan skriver du et godt essay

Et essay er en skriftlig opgave, der kræver kreativ tænkning, struktureret argumentation og en klar og velformuleret stil. Det er en genre, som kan være udfordrende for mange, men med en god planlægning og nogle grundlæggende tips kan du skrive et godt essay. Læs videre for at lære, hvordan du kommer i gang og strukturerer dit essay.

Forberedelse og planlægning

Før du begynder at skrive dit essay, er det vigtigt at forberede dig godt og lægge en klar plan. Her er nogle trin, du kan følge for at komme godt i gang:

• Start med at læse op på emnet. Jo mere du ved om emnet, desto bedre kan du argumentere for dine synspunkter.
• Definér dit formål med essayet. Hvad vil du gerne opnå med dit essay, og hvilke budskaber vil du gerne formidle?
• Lav en brainstorm over emnet og de idéer, du har.
• Opret en struktur for dit essay. Overvej, hvordan du vil opbygge dine afsnit, og hvilke argumenter der skal være med.
• Sæt tid af til grundig research og indsamling af relevante kilder.

Opbygning af essayet

Et essay består typisk af en indledning, en hoveddel og en afslutning. Her er et forslag til, hvordan du kan strukturere dit essay:

I indledningen skal du fange læserens opmærksomhed og introducere emnet for dit essay. Start med en fængende sætning eller anekdote, der vækker interesse. Herefter skal du kort præsentere dit emne og formulere din problemstilling.

I hoveddelen skal du argumentere for din problemstilling og uddybe dine synspunkter. Du kan bruge forskellige argumentationsteknikker som fakta, eksempler og citater for at understøtte dine argumenter. Vær opmærksom på at strukturere dine afsnit logisk og sammenhængende, så læseren kan følge din argumentation.

I afslutningen skal du samle trådene og trække dine vigtigste konklusioner. Du kan også afslutte med at komme med et budskab eller en opfordring til handling.

Stil og sprogbrug

Et godt essay er kendetegnet ved en klar og velformuleret stil. Her er nogle tips til at forbedre din stil og sprogbrug:

• Vær præcis og konkret i dine formuleringer.
• Anvend varieret sprog for at gøre dit essay interessant at læse.
• Brug eksempler og illustrationer for at give læseren en bedre forståelse.
• Vær bevidst om din modtager, og tilpas dit sprogbrug derefter.
• Undgå stavefejl og grammatiske fejl ved at læse dit essay igennem flere gange.

Redigering og korrekturlæsning

Når du er færdig med at skrive dit essay, er det vigtigt at redigere og korrekturlæse det. Her er nogle trin, du kan følge:

• Læs dit essay igennem for at sikre, at din argumentation er logisk og sammenhængende.
• Tjek grammatik og stavning for fejl.
• Sørg for, at din indledning og afslutning er klare og præcise.
• Bed en anden om at læse dit essay igennem for at få et frisk blik.

Med disse tips og trin er du godt rustet til at skrive et godt essay. Husk at øve dig og give dig selv tid til at forbedre dine evner inden for genren. God skrivelyst!

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan skriver man et essay?

Hvordan skriver man en essay, hvordan skriver man et godt essay, hvad er formålet med et essay, hvordan starter man et essay, hvordan opbygger man et essay, hvad er vigtigt at inkludere i et essay, hvad er forskellen mellem et essay og en artikel, kan man bruge sin egen mening i et essay, hvordan afslutter man et essay.

Artiklen Sådan skriver du et godt essay har i gennemsnit fået 3.6 stjerner baseret på 43 anmeldelser

Andre populære artikler: Konfirmation: Find ud af, hvornår du eller dit barn skal konfirmeres! • Alt du skal vide om Overgangsalderen • Iphone 14: Få Svaret på, Hvornår Den Kommer Ud! • Find ud af, hvem der kan få varmetillæg og varmehjælp i 2022 • 1. Verdenskrig: Start, Slut og Vindere • Meld Flytning: Sådan og Hvornår skal du gøre det! • Sådan Får Du Dig En Kæreste • Find ud af, hvornår dit barn har feber • Hvorfor Får Man Sidestik? • Sådan skriver du en god jobansøgning • Find ud af: Hvem er Verdens Rigeste Mand? • Find ud af hvilken uge det er! • Find ud af, hvem du skal stemme på til Folketingsvalget 2022! • Find ud af hvilket netselskab, teleselskab og elnet du har! • Find den perfekte iPhone til dig – Test og sammenlign modeller! • Hvornår Er Man Rask Efter Corona? • Sådan smitter Abekopper • Sådan skriver du et godt essay • Find ud af, hvornår Danmark skal spille fodbold igen! • Sådan blander du brun – Få den perfekte farve!

Skrivehjulet

1. Modtager

3. Fremstillingsformer

4. Genre og layout

Spørg dig selv: Hvem skal læse min tekst? Hvad ved jeg om modtageren ?

Spørg dig selv: Hvad er hensigten med min tekst?

Svar: Det er først og fremmest at…   

Når du skal skrive for at underholde, gælder det først og fremmest om at give læseren en oplevelse igennem en fortælling.

Fortællingen kan enten være opdigtet eller sandfærdig .

Hvis fortællingen skal være underholdende, skal indholdet helst være spændende og interessant, men det kan også være uhyggeligt, sørgeligt, sjovt, rørende, overraskende, osv.

Derfor kan det være godt at benytte sig af vendepunkter i løbet af fortællingen – altså steder, hvor historien overrasker eller tager en drejning.

Sproget i teksten skal hjælpe til at gøre indholdet interessant, og man kan gøre brug af sproglige virkemidler .

Når du skal skrive for at gøre læseren klogere, er det vigtigt, at du fokuserer på, hvad læseren skal have ud af at læse netop din tekst. Du har en viden, og det er din opgave at give den videre til læseren.

Det er vigtigt, at din tekst indeholder de nødvendige informationer og fakta. Fx skal læseren helst have svar på hvem, hvad, hvornår og hvordan, når de har læst teksten.

Find ud af hvilke oplysninger er de vigtigste – når din tekst er færdigskrevet, kan du tjekke op på, om de oplysninger er kommet tydeligt frem.

Hvis budskabet skal helt frem, så sørg for, at din tekst er overskuelig og struktureret. I nogle tekster kan det være godt lave afsnit og give dem overskrifter. Andre tekster kan også have brug for punktopstillinger eller faktabokse.

Budskabet til læseren går forud for alt andet. Tonen i sproget kan derfor variere fra genre til genre. Nogle gange er der behov for at være saglig, andre gange er der behov for fx store følelser, da det er med til at gøre dit budskab tydeligt.

Hvis der er behov for det, kan det være godt at henvise til kilder. Fx interviews eller det sted, hvor du selv har oplysningerne fra.

Når du skriver for at påvirke eller overbevise læseren, skal du først og fremmest kunne argumentere for dine synspunkter.

Sørg derfor for, at du er skarp på, hvad du selv mener, og sæt dig godt ind i hvilke argumenter der er for og imod emnet eller sagen. Det kan godt være nødvendigt at se sagen fra flere vinkler .

Det kan være en god ide at give konkrete eksempler. Det kan både være

– egne oplevelser

– episoder, som er alment kendt

– mere generelle betragtninger

Når du skal overbevise nogen, kan det være godt at benytte sig af de 3 appelformer etos, logos og patos. En overbevisende tekst indeholder gerne elementer fra alle 3 appelformer.

Tonen i sproget kan også variere. Nogle gange er der behov for at være saglig, andre gange er der behov for de store følelser.

Når du skriver for at give læseren noget at tænke over, er det som regel en god ide at tage et personligt udgangspunkt.

Hvad betyder emnet konkret for dig? Hvad er det, som du gerne vil have, at læseren skal tænke over, når teksten er læst? Er der noget, som du selv undrer dig over i forhold til emnet?

Det kan være, at der er behov for at redegøre for, hvorfor du undrer dig over en bestemt ting. Det kan være en oplevelse fra dit eget liv eller en sag, som er oppe i tiden.

Hvis læseren skal have noget at tænke over, er det vigtigt, at du selv reflekterer over emnet. Det kan være, at du selv har en holdning, men det mindst lige så vigtigt, at læseren oplever, at du har tanker omkring emnet – det er dine tanker, der skal sætte gang i læserens tanker.

Spørg dig selv: Hvilke fremstillingsformer vil du bruge i din tekst?

Svar: Jeg vil gerne…

Når du argumenterer, så fremlægger du først forskellige synspunkter, og kommer derefter med begrundelser for dem. Disse begrundelser kaldes for argumenter.

Dine argumenter skal være med til at overbevise læseren om, at det, du mener, er korrekt.

Du kan gøre brug af appelformer , for at have flere forskellige argumenter i sin tekst.

For at lave endnu bedre argumenter, kan det være nødvendigt først at indsamle sig viden om emnet eller sagen. Den viden kan hjælpe dig til ramme bredere og dermed have chancen for at virke mere overbevisende.

Når du beskriver, kan du fx nævne særlige træk eller egenskaber ved det, du beskriver. På den måde giver du mulighed for, at læseren føler sig klogere efter at have læst teksten.

En beskrivelse kan både være objektiv og neutral, men den kan være subjektiv og påvirket af dine egne oplevelser.

Forhold dig til om dine beskrivelser skal være korte, lange, detaljerede osv.

Når du diskuterer på skrift, afprøver du forskellige synspunkter om en bestemt sag. Der kan være eksempler, som taler for eller imod.

Diskussionen er drevet af at finde svar.  

At forklare, betyder at gøre noget klart for læseren. En god forklaring på skrift skal være forståelig og tydelig. Man forklarer noget ved at beskrive, oplyse og fortælle nærmere om det.

I en forklaring kan man ofte komme ind på, hvordan ting er eller virker i forhold til hinanden.

Eks. Forklar vejen fra et sted til et andet eller forklar, hvordan en støvsuger fungerer.

Du fortæller/beretter for at underholde og engagere læseren. Du inviterer læseren med på en ’rejse’ i den fortælling (eller beretning), der udspiller sig.

● Du kan fortælle om opdigtede scenarier og hændelser – altså ting, som du finder på.

● Du kan også fortælle om faktiske scenarier og hændelser – altså ting, der er sket i virkeligheden.

At informere på skrift vil sige at videregive viden og fakta til læseren.  

Dette betyder, at du skal give relevante og nøjagtige informationer videre, så læseren bliver klogere.

Når du skriver instruerende, handler det om at skrive så præcist, at du sætter læseren i stand til at gøre noget bestemt efter at have læst din instruktion – fx i en bestemt rækkefølge.

I en bageopskrift er det fx vigtigt, hvilken rækkefølge ingredienserne blandes, samt hvilken temperatur ovnen skal stå på og hvor lang tid, der skal bages.

Når du kommenterer, udtrykker du din egen holdning til noget bestemt – eller at du giver en nærmere forklaring på noget bestemt.   

Kommentaren er ofte en reaktion på noget man har læst, set eller hørt, som kalder på din mening.

At redegøre betyder at lægge noget frem for læseren .

Man kommer med en forklaring på , hvordan noget er forløbet eller forholder sig.

Når du reflekterer , så udforsker du et emne eller et tema, ved at beskrive dine egne tanker eller din egen situation i forhold til dette.

Bevæg dig rundt om emnet, zoom ind og ud på det og kig på det på flere måder. Det er en god ide at se emnet både indefra og ude fra dig selv.

4. Genre / Layout

Hvis der er krav om en bestemt genre, kan den have nogle bindinger – fx i form, indhold og layout.

OBS! VÆR OPMÆRKSOM PÅ, AT DER I DIN OPGAVE KAN VÆRE SPECIFIKKE KRAV TIL GENRE OG LAYOUT, OG DET VIL ALTID VÆRE OPGAVENS KRAV, DER ER GÆLDENDE

GENREFORMÅL

Anmeldelsens hensigt er som regel at påvirke/overbevise læseren.

Anmeldelsen gør ofte brug af fremstillingsformerne beskrive, forklare og argumentere.

En anmeldelse er en tekst, hvor man giver sin egen vurdering af noget man har oplevet. Anmelderens opgave er, med egne ord, meninger og holdninger, at beskrive og bedømme oplevelsen så godt som muligt, så vi, der læser anmeldelsen, kan tage stilling til om vi også vil opleve det.

Anmelderen skal beskrive indholdet, men må ikke afsløre vigtige detaljer, som vil kunne ødelægge oplevelsen for modtageren (spoilere).

Du skal vide, hvad du mener Når du skriver en anmeldelse, er det vigtigt, at du har en holdning til det, som du anmelder. Vær tydelig når du forklarer, hvad du mener og husk at begrunde det.

Fakta Kom med relevant fakta om det du anmelder – enten inde i teksten eller i en faktaboks . Her er nogle eksempler på relevant fakta:

• Bog: forfatter, forlag, antal sider, udgivelses år, osv.
• Film: instruktør, længde, årstal, præmiere (hvor), osv.
• Oplevelse: åbningstider, beliggenhed, pris, osv.
• Objekt (ting): specifikationer, pris, forhandlere, osv.

Du kan vælge at bruge følgende opbygning (komposition):

Rubrik Giv din anmeldelse en rubrik (overskrift). Rubrikken afslører næsten altid, hvad anmelderen mener. Fx “Forfærdelig oplevelse i Tivoli” eller “Fantastisk ungdomsroman med bid i”. Husk at rubrikken skal fange læserens opmærksomhed.

Indledning Beskriv kort, hvad du anmelder, og skriv om din umiddelbare oplevelse.

Resume Giv et resume af det, du skal anmelde (uden at spoile, fx slutningen af en bog)

Uddybning Her går du længere ned i din begrundelse. Vær tydelig omkring, hvad du kan lide, og hvad du ikke synes så godt om. Du kan blandt andet også komme ind på en målgruppe.

Eksempler Find konkrete eksempler, du kan bruge til at beskrive og begrunde din mening. Det kan både være positive og negative ting.

Konklusion Afrund anmeldelsen ved at trække de vigtigste pointer frem. Det er også her, du tilkendegiver, om du vil anbefale det, du anmelder. Giv evt. en karakter, 7 ud af 10 stjerner eller lignende.

Anmeldelsen skrives på en måde, så læseren både lærer noget, men også bliver underholdt og interesseret. Anmeldere er som regel dygtige til at skrive, så derfor bruges der ofte sproglige virkemidler . Brug derfor gerne billedsprog, eksempler, ordspil og masser af tillægsord.

Sproget skal være levende og beskrivende.

Sproget skal også signalere, at du har sat dig ind i tingene. Vær derfor grundig i dine argumenter. Du må meget gerne lyde “ovenpå” og velformuleret. En anmelder skal have lyst til at beskrive og uddybe sine betragtninger for læseren.

Layoutet afhænger altid af i hvilket medie, anmeldelsen skal bringes i. Men den bliver ofte layoutet som en artikel .

Rubrik Anmeldelsen skal have en rubrik (overskrift)

Byline Anmeldelsen skal have en byline med:

• Anmelderens navn
• Dato (hvornår den blev skrevet)

Eksempel: Af: Merethe Pedersen, 22.10.2021

Mellemrubrikker Hvis anmeldelsen er lang, kan der bruges mellemrubrikker.

Hensigten er som regel at påvirke/overbevise læseren.

Der gøres ofte brug af fremstillingsformerne: beskrive og informere.

En ansøgning er en tekst, man skriver til en bestemt modtager, for at komme i betragtning til noget man ønsker. Det kan fx være et job, en lejlighed eller et lån. En ansøgning er først og fremmest ærlig. Man må ikke lyve i en ansøgning!

Ansøgningen skrives i et formelt og velformuleret sprog – og i en positiv tone. Det skal være tydeligt, hvad ansøgeren vil, og ansøgeren forsøger at fremstille sig selv så positivt som muligt.

Du kan vælge at bruge følgende opbygning:

Overskrift Lav en overskrift, som viser, hvad du ansøger om. Fx: “Ansøgning vedrørende jobbet som kok”.

Indledning Beskriv kort hvorfor du ansøger.

Uddybning Her uddyber du informationer, som kan være relevante for modtageren at høre om. I en jobansøgning er det her, du skal beskrive dine evner og kvalifikationer, som passer ind i jobbeskrivelsen. I andre ansøgninger (fx leje af forsamlingshus) er det her, du kommer med alle relevante informationer: Hvem, hvad, hvorfor, hvornår, hvor mange osv.

Konklusion Afrund ansøgningen, fx med en hilsen og kontaktoplysninger.

En ansøgning skal helst være bedre end de andre ansøgninger, for at komme forrest i køen.

Du skal derfor:

• skrive i et sprog som er præcist og ikke til at misforstå. Det skal være tydeligt, hvad ansøgningen vil. Sproget skal signalere, at du har sat dig ind i tingene.
• skrive på en måde, så modtageren bliver interesseret i det, du har at sige.
• skrive i en ordentlig tone. Det er vigtigt at sprog og stil er rettet mod modtageren. Dvs. at man er bevidst om, hvem der skal læse og forholde sig til ansøgningen. Derfor er en ansøgning skrevet i et formelt, høfligt og velformuleret sprog.

Energi og motivation Du skal “sælge” dig og dine evner så godt som muligt. Vær derfor motiveret og forsøg at fremstå så troværdig og overbevisende som muligt. Det er en god ide, hvis du forestiller dig, at selv du havde et firma, hvor du søgte folk til forskellige opgaver. Hvem ville du ansætte?

Power-ord Her er forslag til ord, som er gode at bruge i en jobansøgning. ( klik her )

En ansøgning er et formelt brev og skal derfor have samme layout.

Udover selve teksten SKAL følgende informationer med i ansøgningen:

• Dato: hvornår er den skrevet.
• Ansøgerens kontaktoplysninger.
• En hilsen (med venlig hilsen – eller lignende)
• En underskrift, hvis det er en jobansøgning

Hensigten er som regel at gøre læseren klogere.

Der gøres ofte brug af fremstillingsformerne: informere, beskrive og forklare.

En baggrundsartikel er en artikel, som går bagved en tidligere nyhed, hvor den prøver at finde svar, informationer og årsager. Fx stiller den spørgsmålene: Hvad, hvem, hvornår, hvordan og hvorfor? Dens formål er at give læseren en større viden og forståelse af “det der skete”.

En baggrundsartikel er længere, og går mere i dybden, end en fx nyhedsartikel. Journalisten undersøger en sag til bunds, laver interviews med relevante personer, kigger tilbage i historien og prøver at finde sammenhænge og svar. Dette kaldes for “research”. En baggrundsartikel skal helst slutte med en konklusion, hvor journalisten forholder sig til resultatet af den viden, der er blevet indsamlet om sagen.

Baggrundsartikler bygges ofte op af kommode-modellen.

Research Undersøg emnet og spørg ind til nyhedens baggrund. Du skal “gå bag” bag nyheden og prøve at finde masser af viden om den.

Stil disse spørgsmål Hvad? Hvem? Hvornår? Hvordan? Hvorfor?

Vinkling Vælg den vinkel der skal skrives ud fra (med hvilke øjne ser man på sagen, og hvilke dele af sagen ønsker man at belyse?)

Indhold Du kan bruge research-interviews , faktabokse og undersøgelser i en baggrundsartikel.

Konklusion: Slut artiklen af med en konklusion , hvor den vigtigste viden opsamles.

Sproget skal helst er sagligt og det skal passe til målgruppen.

Vær objektiv Journalisten nævner sjældent sig selv eller sine egne holdninger i baggrundsartikler. Journalisten præsenterer i stedet, hvad vidner, og andre kilder , siger om sagen. Journalisten kan også komme ind på lovgivning og politiske holdninger, hvis det er relevant.

Rubrik En artikel skal have en rubrik (overskrift). Rubrikken skal skrives med meget større bogstaver end brødteksten.

Byline Husk at angive journalistens navn og dato (altså dig). Dette kaldes en byline.

Mellemrubrikker En baggrundsartikel har næsten altid mellemrubrikker for at gøre den nemmere at finde rundt i.

Internet- eller trykt avis? Layoutet lidt forskelligt alt efter om artiklen skal vises i en internetavis eller trykkes i en papir-avis. Du kan læse mere om layout i artikler ved at klikke her . Her finder du også forklaringer på avisens elementer, fx manchet, byline osv.

Obs: Vær opmærksom på at eksemplet er en nyhedsartikel.

Der skelnes mellem en personlig blog og en ikke-personlig blog.

Den personlige blog, kan skrives med alle hensigter. Men der er ofte tale om at underholde læseren og/eller give læseren noget at tænke over.

Den ikke-personlige blog kan også skrives med flere hensigter, men der er ofte tale om at gøre læseren klogere eller påvirke/overbevise læseren.

Der gøres ofte brug af fremstillingsformerne: fortælle/berette, beskrive, forklare, reflektere og redegøre.

Ordet “blog” kommer af ordet weblog. Oversat: en log på nettet. En blog er en tekst, der udgives på nettet. Bloggens indhold afhænger af afsenderen – og der, hvor den publiceres (udgives).

Bloggen udgives på en hjemmeside og opdateres jævnligt med korte eller mellemlange tekster. Selve bloggen består af flere tekster/indlæg, hvor det nyeste på bloggen altid er øverst.

Forfatteren til en blog, kaldes en blogger. Bloggeren har ofte en personlig stil – en måde at skrive på – så bloggen skiller sig ud fra de andre. Mange bloggere er dygtige til at gøre bloggen interessant, og fastholde læserne. De faste læsere kaldes følgere. Bloggeren kan være både en kendt eller ukendt person. Bloggen kan også skrives under et pseudonym (et andet navn, end sit eget).

En blog har en spændende titel/rubrik, som fanger læserens interesse.

Hvert blog-indlæg har et emne eller en oplevelse, som optager bloggeren. Emnet kan være alt mellem himmel og jord. Der er derfor ingen regler for indholdet.

Bloggeren har meninger om emnet/situationen, der bliver beskrevet. Bloggeren kan lægge op til diskussion eller spørge sine læsere.

Den personlige blog

I den personlige blog, kan man skrive om alt, der har ens interesse, og som man ønsker at dele med andre. Man kan fx skrive om sin dagligdag, personlige tanker og oplevelser. Bloggeren kan dele overvejelser og holdninger om et emne, men det kan også være tankestrømme eller ideer. Der er næsten ingen grænser.

Den ikke-personlige blog

Hvis bloggeren udgiver sin blog i en avis eller en hjemmeside, der ikke er bloggerens egen, er emnet, indholdet og sproget tilpasset formatet. Fx. hvis bloggen skal udgives af Dansk Rødekors, passer emne, indhold og sprog til Dansk Rødekors’ læsere. Her er det særligt vigtigt at være bevidst om, hvor bloggen skal bringes, og hvem modtageren er,

I en blog er der ofte et kommentarfelt, så læseren kan kommentere på indholdet. På den måde kan andre læsere igen bygge yderligere på ved at skrive kommentarer. Bloggen kan være skrevet under et pseudonym (et andet navn, end sit eget). Du kan derfor vælge et andet og “sjovere” navn. Fx “Vandmanden”, “Kong Hans”, “Super-Mette”, men også et almindeligt navn.

Den personlige blog: Denne kan i sit sprog og indhold godt minde om en dagbog, en klumme eller en Facebook-opdatering. Men, hvor en dagbog retter sit sprog indad og “taler med sig selv”, har bloggeren en større bevidsthed om, at der er en modtager. Bloggen behøver dog ikke at tale direkte til læseren, men sproget er mindre “internt” og indforstået end en dagbog.

D en ikke-personlige blog : Den ikke-personlige blog, der udgives for en avis eller hjemmeside, og som ikke er ejet af bloggeren selv, er dog ofte mere velformuleret og velovervejet omkring sit indhold.

Vær interessant : I en blog forsøger man at skrive så interessant og vedkommende, at

læseren vil ”komme igen” og læse næste gang, der kommer et blog-indlæg.

Subjektiv: Det er bloggerens egne holdninger og oplevelser, der skrives om. Derfor er en blog meget personlig. Det er derfor dit syn på tingene, der er vigtigt.

Rubrik Et blog-indlæg skal have en titel/rubrik.

Dato Hvert blog-indlæg skal have en dato. Skriv også klokkeslet, hvis der er flere indlæg den samme dag.

Afsnit Brug afsnit. Inddel teksten, hvor det giver mening.

Nyeste først Bloggen skal bygges op således, at det nyeste indlæg altid er øverst på siden.

Billeder Bloggen må gerne indeholde relevante billeder og grafik, så den bliver interessant at se på.

Kommentarfelt Hvis bloggen skrives som en stil (i skolen og derfor ikke skal udgives), kan man evt. selv oprette kommentarer og svar under blog-indlægget.

Hensigten er som regel at gøre læseren klogere eller for at påvirke/overbevise læseren . Men kan også skrives for at underholde eller for at give læseren noget at tænke over .

Det kan indeholde alle fremstillingsformer, men gør ofte brug af: fortælle/berette, beskrive, forklare og redegøre .

Der er som sådan ingen begrænsninger for, hvad et brev kan indeholde. Her er næsten alt tilladt. Det personlige brev skrives som regel i en hverdagsagtig tone.

Et brev er, i traditionel forstand, et papir i en kuvert, men kan også skrives som en e-mail og sendes elektronisk.

Husk at det skal være nemt at finde rundt i et brev. Lav derfor en enkel og overskuelig opbygning af indholdet. Man kan fx dele brevet ind i:

• En indledning : Fx: “Hej Karen. Det er lang tid siden, vi sidst har talt sammen …”
• En uddybning : Her uddybes og forklares det man vil med brevet.
• En afslutning + hilsen : Fx: “Jeg glæder mig til vi ses. Hilsen Peter”

Dette er kun et eksempel. I et personligt brev kan man stort set bygge det op, som man har lyst til.

Det personlige brev er skrevet i et dagligdagssprog, hvor både tanker, følelser og information kan få lige meget plads.

Afsenderen har ofte “noget på hjertet”, og vil formulere dette i tekst.

Afsenderen har ofte en relation til modtageren, som “skinner igennem” i sproget. Man “taler” nærmest til den der læser brevet. Brevet skrives med “jeg-fortæller”.

Forsøg, en gang imellem mens du skriver, at sætte dig i modtagerens sted: altså hvordan er det at læse dette brev. Er det nemt at forstå, og er det interessant at læse?

Dato og overskrift Et personligt brev behøver ikke dato, for hvornår brevet er skrevet – det er altså ikke et krav. Hvis den laves, kan den placeres i højre øverste hjørne af brevet.

Et personligt brev behøver ikke en overskrift, men lav gerne en, hvis det passer ind.

Afsnit Et længere brev kan med fordel skrives med inddelinger i afsnit, for at gøre det lettere at læse for modtageren. Lav derfor afsnit med luft imellem, så det er tydeligt at teksten er delt op.

Fra og til Et brev skal indeholde oplysninger om afsender og modtager . Dvs. navne skal fremgå i brevet.

Afsender Et brev slutter som regel med en hilsen fra afsenderen. Fx: Hilsen Mogens, Med venlig hilsen Mogens, Kærlig hilsen Mogens

Se eksempel på layout i et personligt brev her.

Et formelt brev kan skrives med alle hensigter, men er dog som regel skrevet for at gøre læseren klogere eller for at påvirke/overbevise modtageren .

Der gøres ofte brug af fremstillingsformerne: beskrive og forklare .

Et formelt brev er en skriftlig meddelelse, hvor man vil informere, ansøge, spørge, klage eller lignende til en bestemt modtager, som man ikke er i tæt relation til.

Eksempler på formelle breve:

• Informationsskrivelse
• Rykker / opkrævning
• Indkaldelse

Et brev indeholder altid en afsender (dig) – der skriver et indhold – til en modtager ( se kommunikationsmodel ).

Det er vigtigt at vide præcist, hvad brevets indhold skal være, inden du skriver. Spørg derfor dig selv:

• Hvad ønsker du at informere modtageren om?
• Hvilken reaktion ønsker du fra modtageren?

Selve brevet indeholder:

• Start (overskrift og indledning – forklar hurtigt grunden til, at du skriver).
• Uddybning (andre detaljer og forklaringer).
• Afslutning (afrunding og hilsen).

Skriv det vigtigste først. Modtageren skal hurtigt og nemt kunne se, hvad brevet handler om, og hvad afsenderen vil. Derefter kommer det næst vigtigste og det mindst vigtige til sidst i brevet. (ligesom nyhedstrekanten ).

Hold en høflig, moden og velformuleret tone. Undgå bandeord og barnlighed. Prøv at gøre sproget præcist og kompakt. Undgå lange og indviklede forklaringer. Brug derfor præcise ord og formuleringer. ( se eksempler )

Et formelt brev skal ikke kunne misforstås. Derfor er det vigtigt at være skarp på, hvad det egentlig er man vil sige i sit brev. Der er ikke fyld eller udenomssnak i et formelt brev.

Hvis brevet indeholder holdninger og synspunkter, skal disse være tydelige og velargumenterede.

Kontaktoplysninger Et formelt brev skal indeholde kontaktoplysninger om både afsender og modtager . På den måde er man ikke i tvivl om, hvem brevet er fra – og hvem brevet er til.

Brevets elementer Formelle breve skal kunne bruges som dokumentation. Derfor er der nogle krav til, hvad et brev skal indeholde.

• Overskrift : som fortæller om brevets indhold.
• Sted/dato : hvor og hvornår er brevet skrevet.
• Selve brevet :
• Med venlig hilsen : til sidst i brevet.
• Kontaktoplysninger : kan være både øverst eller nederst.

Afsnit Et længere brev skal helst skrives med inddelinger i afsnit, for at gøre det lettere at læse.

Se eksempel på layout i formelt brev her .

Hensigten er som regel at give læseren – som jo er en selv – noget at tænke over .

Dagbogen gør ofte brug af fremstillingsformerne: fortælle/berette, beskrive, forklare og reflektere .

En dagbog er en slags samling af minder og tanker fra udvalgte dage. I dagbogen behandler og kommenterer forfatteren dagens oplevelser. Dagbøger er dybt personlige og indholdet deles sjældent med andre end forfatteren selv – og så selvfølgelig med dagbogen. Dagbog hører under kategorien: refleksion .

Resume af dagen Skriv dagbogen som et slags resume over de vigtigste ting, hovedpersonen har oplevet på en dag.

Tanker, følelser og meninger Den, der skriver dagbogen, fortæller både om, hvad der er sket i løbet af dagen, og hvad man synes om det. Husk derfor, at dagbogen også skal indeholde tanker, følelser og meninger om det, der er sket.

Skriv til dig selv eller til selve dagbogen I en dagbog skriver forfatteren ofte til sig selv eller direkte til dagbogen, som om den er en personlighed, der er villig til at lytte. Derfor starter nogle dagbøger med: ”Kære dagbog”.

En dagbog kan skrives i et dagligdagssprog. Men en dagbog kan også have kreative indfald, hvor der er plads til skæve vinkler og spøjse vendinger. Det skal helst lyde som om, at personen tænker højt.

Nutid og datid En dagbog skrives nogle steder i nutid – og andre steder i datid. Man skriver i datid, når man tænker tilbage og fortæller om dagen. Man skriver i nutid når man tænker over, eller kommenterer på det, der er sket.

Eksempel: I morges stod jeg for sent op. (datid) Det plejer jeg ellers ikke at gøre. (nutid)

Ny dag – nyt afsnit Dagene, som dagbogen har med, fungerer som afsnit. Inddel derfor dagene/afsnittene med dobbelt linjeafstand.

Dato Der skal være overskrift og dato over de enkelte dage. Ofte kan overskriften bare være selve datoen. Andre gange kan man, sammen med datoen, finde på en overskrift, som rammer dagen ind.

Her kan du se et eksempel på en dagbog

Hensigten er som regel at p åvirke og/eller overbevise modtageren .

Der gøres ofte brug af fremstillingsformerne: forklare og argumentere .

Et debatindlæg er en tekst, som bringes i en avis, ofte på en særlig debatside. Indlægget er skrevet af en person, som ønsker at skabe eller deltage i en debat om et aktuelt emne. Personen præsenterer problemet, fremsætter sit synspunkt, argumenterer for sit synspunkt og giver sin løsning på problemet.

Debatindlægget forsøger ved hjælp af argumentation at overbevise modtageren om forskellige synspunkter. Debatindlæg hører under kategorien opinion.

Rubrik Lav en rubrik som fanger læserens opmærksomhed. Den må meget gerne både oplyse om indholdet, og samtidig skabe interesse for det. Du kan fx provokere lidt, bruge humor, ordspil eller stille spørgsmål.

Præsentation Præsenter og beskriv emnet og problemstillingen. Tag hurtig fat i emnet og udsæt det for dine holdninger og overbevisninger. Man må gerne kunne mærke din energi og dit behov for at debattere emnet.

Synspunkter Du skal komme med alle dine synspunkter. Husk, at synspunkter og holdninger er ligegyldige uden argumenter. Brug derfor argumenter og eksempler for at underbygge det du siger.

Inviter til debat Når modtageren læser debatindlægget, skal denne føle en lyst til at svare tilbage, og blande sig i debatten. Nogle spørgsmål og betragtninger må derfor gerne efterlades åbne, så læseren kan reflektere frit og skabe holdninger selv.

Man kan også invitere til debat eller kalde på læserens opmærksomhed ved at skrive med en “skarp pen”, dvs. skrive i en selvsikker, energisk og måske endda lidt provokerende tone.

Note: Det er især i dette punkt, at debatindlægget adskiller sig fra klummen . Klummen er ikke nødvendigvis interesseret i et modsvar eller en debat – men mere at gøre folk klogere på -, eller interesseret i det emne, den behandler.

Eksempler Brug eksempler (cases) til at anskueliggøre problemet

Løsninger Kom med løsningsforslag på problemet. Man kan også nævne andres løsningsforslag. Sagen må gerne ses fra flere sider.

Opsamling Slut med en konklusion og slå fast hvad du mener. Slutningen må gerne “skubbe” lidt til den der læser – for at udløse en reaktion.

Sproget skal være sagligt, konkret og levende. Tonen må gerne være skarp, men ordentlig og ikke nedladende. Brug gerne gode faste vendinger: for det første, for det andet, endvidere, dertil kommer osv.

Vær til stede Du og din personlighed må gerne træde frem i et debatindlæg, så man kan mærke at du er engageret og har noget på spil.

Vigtige små ord Brug ord, som viser at du argumenterer og forklarer: Fx “derfor”, “fordi”, “nemlig”, “således”, “da”, “på grund af…” osv.

Appellér Appellér til modtageren – dvs. tal til læserens moral, fornuft og følelser, så læseren mærker det samme som dig og bliver overbevist. Se: de 3 appelformer.

Rubrik, underrubrik, mellemrubrik

• Rubrik: En artikel skal have en rubrik (overskrift). Rubrikken skal skrives med meget større bogstaver end brødteksten. Rubrikken må gerne afsløre en holdning, så læseren ved, hvad han/hun kan forvente.
• Underrubrik: Du kan vælge at lave en underrubrik eller en manchet, som understøtter rubrikken, og som evt. afslører flere vigtige detaljer omkring nyheden.
• Mellemrubrikker: Mellemrubrikker er små overskrifter over de enkelte afsnit i teksten. Du kan vælge at lave disse, hvor der opstår naturlige skift i indholdet. Derved bliver teksten bliver lettere at overskue for læseren.

Byline Husk at angive navn og dato på debattøren (altså dig). Dette kaldes en byline .

Layout-eksempel Du kan læse mere om layout i artikler ved at klikke her .

OBS!!! Vær opmærksom på at layout-eksemplet er en nyhedsartikel. – Her finder du også forklaringer på avisens elementer, fx manchet, byline osv.

En erindring er en fortælling, hvor forfatteren skriver om noget særligt fra sin fortid, og den kan derfor skrives med alle hensigter.

Der gøres ofte brug af fremstillingsformerne: fortælle/berette og beskrive .

Det kan fx handle om en vigtig begivenhed fra barndommen eller ungdommen. En erindring er ofte et minde om noget lykkeligt, sørgeligt eller på anden måde følelsesladet. Forfatteren forsøger at gøre sit minde spændende for læseren.

Erindringen har ofte detaljerede beskrivelser af stemninger, miljø og personer. Forfatteren husker også sanseoplevelser.

Forslag til indhold:

• særlige situationer og oplevelser
• miljøbeskrivelser
• følelser og sanser

Rød tråd For ikke at fare vild i din egen fortælling, kan du stille dig selv disse spørgsmål, inden du skriver:

• Hvad er det, du egentlig vil fortælle om?
• Hvad er det vigtigste i din erindring?
• Hvad skal modtageren have ud af at læse din erindring?

Hvordan starter den? Fortæl gerne i starten at du husker tilbage. Eksempler:

• Jeg husker tydeligt da …
• Min barndom var ofte præget af …
• Da jeg blev forelsket første gang, var det som …

Skab billeder Lav gode og fyldige beskrivelser. Du skal forsøge at skabe billeder i hovedet på den, som skal læse erindringen.

Jeg-fortæller Erindringen er subjektiv og der skal bruges jeg-fortæller .

Datid Der er tale om et tilbageblik og derfor skrives der i datid.

En erindring har ikke specifikke layoutkrav, da det afhænger af i hvilken sammenhæng, den skal publiceres.

Teksten skal helst inddeles i afsnit, hvor der er naturlige skift i indholdet.

Hensigten er som regel at give læseren noget at tænke over .

Der gøres ofte brug af fremstillingsformerne: fortælle/berette, beskrive, forklare og reflektere .

Et essay er en slags fri tekst om et emne, som forfatteren tænker over og skriver om. Det lyder som om forfatteren tænker højt. Derfor kalder nogle det for skrive-tænkning.

Ordet ”essay” betyder “afprøve” eller ”forsøge”. Forfatteren “afprøver” emnet ved at gå på opdagelse i det, undersøge det fra flere vinkler og forsøge at begribe og forklare essensen af det. Læs mere om genren essay her .

Et essay SKAL indeholde disse 3 elementer:

• Det konkrete : Emnet skal præsenteres, beskrives, forklares. Fold emnet ud.
• Det erindrende : fortæl om personlige erfaringer, oplevelser og minder du har om emnet. Lav detaljerede beskrivelser af oplevelsen og tag masser af beskrivelser og sanseindtryk med.
• Det reflekterende : der skal tænkes højt over emnet i teksten, og det skal belyses fra flere vinkler.

Den røde tråd Alt i essayet skal spinde rundt om det emne, du skriver om. Emnet skal hele tiden forblive “den røde tråd” i teksten.

Et essay kan bygges op på denne måde:

• En interessant titel Find på en interessant titel som afslører noget om emnet. Det må gerne være lidt skævt, humoristisk eller spøjst, så læseren bliver lige så nysgerrig, som du selv er.
• En scene Start fx med at præsentere dit emne ved hjælp af en scene, hvor du beskriver en oplevelse fra dit liv – evt. et lille tilbageblik eller erindring. Skriv fx om en personlig oplevelse eller erfaring, som emnet kan tage udgangspunkt i. Dette gøres også for, at få læseren til at danne billeder i hovedet fra starten af, for nemmere at kunne forstå og relatere til det, du vil skrive om.
• Refleksioner Du skal reflektere over emnet. Emnet udfoldes og undersøges. Det er dine tanker der er i centrum.
• Zoom ind og ud Dine personlige tanker og overvejelser kaldes at zoome ind. Altså at du ser det fra dit eget perspektiv. Husk også at zoome ud. Dvs. at du også ser emnet fra omverdenen; altså udenfor dig selv: fx et samfundsperspektiv. Du kan også gøre brug af udtalelser og holdninger fra eksperter, fagfolk, artikler, eller fra nogen du kender.
• Konklusion Her forsøger du at samle trådene og komme til en konklusion som afrunder emnet. Prøv at nå ind til kernen af emnet. Husk at der ikke er et facit – kun et resultat af alle dine refleksioner. Du kan eventuelt slutte af med noget at tænke over, eller noget som stadig undrer dig

Sprog og stil Et essay skal lyde godt. Sproget skal være velformuleret og interessant at læse. Gør dig derfor umage med at skrive.

Inviterer læseren indenfor i dit hoved Kom med sjove og interessante måder at tænke om emnet på. Leg med sproget, brug metaforer , ordspil og andet, som kan farve teksten og gøre den interessant at læse.

Detaljer er vigtige Du skal “nørde” med emnet. Selv de små ting er interessante at skrive om. Du skal ønske at forstå emnet – at begribe det.

Nærvær Vær til stede i teksten. Man skal mærke din personlighed og dit humør igennem teksten. Du skal altså udstråle en slags energi.

Emnet er vigtigst Husk at emnet er vigtigere end dig. Skriv derfor IKKE ”jeg synes” hele tiden.

Essay’et er en fri tekst, så der er ingen specifikke krav til layout.

Et essay skal have en overskrift der fanger læserens interesse.

Det fremgår som regel hvem, der har skrevet essayet. Altså en by-line.

Inddel dit essay i afsnit, hvor der er naturlige skift i indholdet.

Hensigten er som regel at underholde læseren, men har som regel også en morale, der skal give læseren noget at tænke over .

Der gøres ofte brug af fremstillingsformerne: fortælle/berette .

Eventyr tager læseren med på en rejse, hvor alt kan ske, og hvor det gode næsten altid sejrer. Formålet med et eventyr er at opdrage og fortælle om livets vilkår igennem historier, hvor der er en tydelig morale. Eventyr giver også bud på, hvordan vi mennesker overkommer forhindringer, svære valg og dilemmaer. Nogle eventyr har også et “voksent-lag” og kommenterer på politik og samfund (kunsteventyr).

• Eventyr hører under kategorien: fiktion .
• De to dominerende slags eventyr er: folkeeventyr og kunsteventyr.
• Læs mere om eventyr-genren .

Et eventyr er som regel bygget op ved hjælp af Kontraktmodellen (hjem-ude-hjem). Handlingen skal være kronologisk opbygget.

Titel Eventyr har ofte en titel som peger på noget i handlingen eller som siger noget hovedpersonen.

Konflikt Historien skal drives af en konflikt, et dilemma eller en forhindring som hovedpersonen stilles overfor.

Identifikation Der skal være en tydelig hovedperson, som læseren skal kunne identificere sig med og forholde sig til.

Det gode vinder til sidst Historien skal helst vise at hovedpersonen til sidst har sejret, er blevet klogere eller på anden måde er ændret og forbedret.

Morale Den der skal læse eventyret skal lære noget af historien. Der skal være en morale .

Et eventyr skal skrives i et relativt let læseligt og forståeligt sprog, som både en voksen og et barn kan få noget ud af at læse.

Datid Eventyr skrives som regel i datid.

Tidløshed Eventyr skal helst ikke angive årstal, alder på personer, rigtige adresser eller anden faktaviden. Historien skal kunne foregå, hvor som helst, når som helst.

Symbolik Der er ofte symbolik i eventyr. En blomst = kærlighed, en skov = det ukendte osv.

Virkemidler Eventyr er fyldt med sproglige virkemidler. Her er nogle eksempler: rim, remser, modsætninger, opremsninger, gåder, gentagelser, formelsprog (der var engang….).

Tillægsord Brug gerne masser af tillægsord til at beskrive personer og miljø. Fx: den smukke prinsesse, den grimme heks, den stygge trold, den hvide hest, den tapre ridder, den mørke skov, det store slot osv.

Eventyret skal have en titel

Lav gerne naturlige inddelinger i teksten (afsnit), for at gøre den mere læsevenlig.

Hvis du bruger rim og remser, så marker dette i teksten. Lad dem stå for sig selv i teksten ved hjælp af linjeskift, og-/eller skriv med kursiv .

Hensigten er som regel at gøre læseren klogere .

Der gøres ofte brug af fremstillingsformerne: informere, beskrive og forklare .

En folder (eller brochure) er et stykke papir som er foldet, så der kan være flere sider at bladre i. Formålet med en folder er at informere, reklamere eller aflevere et budskab om et specifikt emne. Genren “folder” hører til kategorien: information .

• Læs mere om genren .

Der er ofte både tekst, billeder og grafik i folderen, som er sat op på en overskuelig måde, for at gøre det nemt for læseren at finde rundt.

Start med det vigtigste Der skal ikke være tvivl om, hvad folderen vil informere om. Start derfor med de vigtigste informationer.

Blikfang Forsiden skal designes så den skaber blikfang og interesse for emnet. Folk bliver ofte tiltrukket af et flot visuelt design. Brug derfor evt. et flot helside-billede og en elegant, stor overskrift.

Informationer om afsender Hvis hensigten er at læseren skal handle på folderen – dvs. melde sig til noget, ringe til nogen osv. – så gør det tydeligt på bagerste side, hvilke kontaktmuligheder der er.

Teksten skal kort og præcist præsentere og indramme emnet, da der ikke er uendelig plads i folderen.

Brug gerne afsnit.

Der skal være tænkt nøje over, hvordan budskabet kommer hurtigt og nemt ud til modtageren. En folder skal først og fremmest være informativ.

Rubrik Lav en stor og tydelig rubrik (overskrift), og evt. en underrubrik med forklarende tekst.

Skrifttype Skriv med letlæselig skrift.

Margin Teksten skal venstrejusteres, men forsøg at lave så lige højremargin som muligt.

Grafik Brug gerne billeder, tegninger osv. til at understøtte tekst og budskab. Sørg for at det er sat pænt op og ikke “vælter”. En folder skal helst være enkel, men stilfuld i sit udtryk.

Form Der findes forskellige typer layout og måder at folde papiret på. – Se eksempler og video .

“Interview” er her ment som en artikel-genre. Interview-artiklen er bygget på et særligt grundigt interview, som fylder det meste artiklen. Derfor kaldes denne form for artikler ganske enkelt for: “interview”. Journalisten skal gengive nøjagtigt, hvad personen siger og mener, og må derfor ikke ændre på, hvad der blev sagt under interviewet. Til gengæld må journalisten gerne beskrive stemningen eller miljøet de befinder sig i.

Denne genre må IKKE forveksles med almindelige små interviews. Disse kaldes “research-interviews”, og er korte interviews, man ofte finder i fx nyheder, reportager osv.

Interview hører under kategorien: information .

Type Find først ud af hvilken type interview-artikel, du ønsker at skrive. Der findes: portrætinterview og sagsinterview.

• Portrætinterview: Her laver man et portræt af en person.
• Sagsinterview: Her er en sag eller et emne centrum for interviewet.

Læs mere om de forskellige typer ved at klikke her .

Rubrik . Artiklen skal have en rubrik som fanger læserens opmærksomhed. Det kan fx være en sjov eller vigtig sætning fra selve interviewet. Det kan også være en sætning, som kendetegner personen eller noget personen har udrettet.

Hvordan starter jeg artiklen? Artiklen kan fx starte med at beskrive:

• baggrundsviden om personen, der skal interviewes. Hvem er det?
• hvordan det er at mødes med personen, der skal interviewes.
• hvad emnet og formålet er med interviewet.
• hvor journalisten og personen er. Fx miljøbeskrivelse, stemning, dufte osv.

Hold fokus på personen Personen, der interviewes, er det vigtigste i artiklen. Derfor skal artiklen mest indeholde, hvad der bliver sagt og svaret. Journalisten skriver om de vigtigste dele af interviewet eller bringer det hele. Artiklen indeholder ofte også beskrivelser af personens reaktioner og andet der sker under interviewet.

Samtalen skal udvikle sig Rækkefølgen af spørgsmål er vigtig. Des længere man bevæger sig ind i artiklen, jo dybere bliver spørgsmålene. Det er dog ret almindeligt at der sluttes af med et par nemme spørgsmål, for nemmere at kunne forlade interviewet igen.

Slutning Artiklen kan fx slutte med:

• at samle op på hvad hovedpointerne var i interviewet – en konklusion.
• at beskrive, hvordan det var at mødes med personen.
• at nævne, hvorfor personen er relevant, og hvad fremtiden bringer for personen.
• at beskrive, hvordan interviewet slutter, hvordan man forlader stedet, siger farvel eller andet.

Vær bevidst om målgruppen Journalisten skal være bevidst om, hvem målgruppen er. Fx vil et interview med en ung popstjerne henvende sig til unge mennesker osv. Sprog og tempo i artiklen skal helst matche denne målgruppe.

Vær tydelig Læseren må ikke være i tvivl om, hvad samtalen handler om, eller hvilke spørgsmål personen svarer på. Der kan være flere måder at være tydelig på.

Citater Der må bruges både direkte tale og indirekte tale .

Eksempel 1: Direkte tale. “Hvordan er det at være kendt?” “Det er mange gange ret hårdt at være kendt,” svarer hun og tager en slurk af sin kildevand.

Eksempel 2: Indirekte tale. Til mit spørgsmål om, hvordan det er at være kendt, blev der svaret, at det ofte kan være ret hårdt.

Eksempel 3: Blandet. “Hvordan er det at være kendt?” Hun kigger op og smiler efter jeg har stillet mit spørgsmål, og forklarer at det ofte kan være hårdt.

Rubrik En artikel skal have en rubrik (overskrift). Rubrikken skal skrives med meget større bogstaver end brødteksten. Der kan også bruges underrubrik eller manchet.

Mellemrubrikker Der kan bruges mellemrubrikker ved afsnit for at gøre teksten nemmere at finde rundt i.

Byline Husk at angive navn og dato på tekstforfatteren (altså dig). Dette kaldes en byline.

Faktabokse Du kan vælge at lave en faktaboks med data om personen.

Foto Hvis du bruger et billede af personen i interviewet, skal du angive fotografen med navn under billedet.

Citater Citater med direkte tale skal angives med tegn. Se eksempler her .

Kilder Hvis du har søgt oplysninger i medier, aviser på nettet eller andet, så husk at lave kildeangivelser .

Du kan læse mere om layout i artikler ved at klikke her . – !!! Vær opmærksom på at eksemplet er en nyhedsartikel. – Her finder du også forklaringer på avisens elementer, fx manchet, byline osv.

Hensigten er som regel at påvirke eller overbevise læseren.

En kampagnetekst laves fx af et firma, en forening, en arrangør, af kommunen, staten osv. Den skal forsøge at påvirke en bestemt målgruppe til en bestemt handling, indenfor en bestemt periode. Dens funktion minder derfor om en reklame, men den foregår ofte i serier over længere afgrænsede perioder.

Man kan finde kampagnetekster i blade, på opslagstavler, på plakater, i brochurer, som flyers og som opslag på sociale medier.

• Kampagnetekst hører under kategorien: information .

Teksten består som regel af:

• En fængende rubrik. Kan fx være en catchphrase.
• Selve brødteksten som beskriver og “sælger” budskabet eller produktet.
• Tekst eller grafik som hjælper til handling – fx kontaktoplysninger, datoer osv.

Kom til sagen Sproget skal være præcist og kompakt. Det vil sige at modtageren nemmest – og hurtigst muligt skal være informeret og kunne forstå formålet med teksten. Skriv i et let forståeligt sprog, som kommer direkte til sagen og som ikke kan misforstås eller tolkes anderledes.

Målrettethed Teksten skal påvirke og derfor målrettes en bestemt gruppe af mennesker (målgruppen). Tænk derfor nøje over, hvem målgruppen er, og hvordan teksten skal indrettes derefter.

Reklamekneb Teksten skal lokke, overbevise og påvirke læseren til at indtage en holdning eller foretage en handling. Teksten skal derfor være venlig og “sælgende” – for at skabe interesse hos læseren. Der findes mange måder at gøre dette på. Se nogle af dem her.

Rubrikken skal skrives evt. med større eller federe bogstaver end brødteksten.

Brødteksten skal inddeles i afsnit, hvor der er naturlige skift i indholdet.

Sæt gerne et billede, logo eller andet grafik ind. Det er vigtigt at kampagneteksten fanger øjet og er nem at forstå. Pas på ikke at overdrive!

Hensigten er som regel at påvirke læseren eller at give læseren noget at tænke over .

Der gøres ofte brug af fremstillingsformerne: diskutere og argumentere .

En klumme er en tekst i en avis, som behandler et emne og udtrykker en holdning. Klummen kan i princippet handle om alt, men handler for det meste om emner, der rører sig lige nu: altså noget aktuelt.

En klumme fastholder læseren ved at være interessant, lærerig og underholdende. Klummer kan ofte have en provokerende eller humoristisk tone. En klumme har en klar holdning til sit emne, og forsøger at redegøre for den. Den er fyldt med eksempler, argumenter og begrundelser og skal være troværdig og overbevisende. Afsenderen har derfor sat sig ordentligt ind i det der skrives om.

• En klumme udgives i aviser eller andre nyhedsmedier.
• Klummen hører under kategorien: opinion.

Aktuel Tag udgangspunkt i noget fra hverdagen eller et aktuelt emne. Det kan være noget, som irriterer dig eller gør dig glad, eller noget, som du synes er rigtigt eller forkert.

Flere sider af samme sag Et emne kan ses fra mange sider og vinkler. Beslut hvordan emnet skal behandles. Vælg 3-5 forskellige indgange til emnet, inden du skriver. Du kan bruge en ide-blomst .

Argumentér Når du skriver, hvad du mener, så husk at begrunde dine meninger.

• Hvorfor synes du det, du mener?
• Giv eksempler og kom med argumenter.
• Forsøg at overbevise læseren om, at du har ret.

Appelformer Du kan bruge de tre appelformer: etos, logos og patos – for at få læseren over på din side. Læs mere om appelformer .

Refleksioner Man skal reflektere over sit emne og komme med forslag løsninger/forbedringer.

Konklusion Lav en konklusion til sidst, hvor du samler de vigtigste ting op og slår fast, hvad du mener.

Velformuleret Sproget skal være velovervejet og velformuleret – men helst ikke alt for højtideligt eller fagsprogsagtigt. Du kan derfor skrive i et rimeligt frit og almindeligt sprog.

Sæt dig ind i emnet Du skal vide, hvad du taler om. Vis læseren at du har tænkt grundigt over det, du skriver om. En klumme skal helst være grundig, overbevisende og være bevidst om omfanget af sit emne.

Vær kreativ med sproget Du kan fx bruge billedsprog, sjove eksempler, sarkasme, symbolsprog osv. Vælg fx ”en skæv vinkel”. En klumme skal helst være: interessant, lærerig og underholdende at læse.

Brug jeg-fortæller .

En klumme skal have en rubrik (overskrift). Rubrikken må gerne afsløre en holdning, så læseren ved, hvad der kan forventes.

Husk at angive navn og dato på klummens forfatter (altså dig). En byline.

Hvis du kommenterer på noget som andre har sagt, skal du huske at nævne kilden tydeligt. Fx: – Linda Jeppesen siger i en artikel i B.T. at hun ikke tror på liv efter døden. ( Læs mere om kildetyper )

Hvis du har søgt oplysninger i medier, i aviser, på nettet eller andet, så husk at lave kildeangivelse .

Hvis klummen skal bringes i en trykt avis, skal teksten stå i spalter. I internetaviser bruges der ikke spalter.

Hensigten er som regel at påvirke/overbevise læseren .

Der gøres ofte brug af fremstillingsformerne: kommentere, diskutere og argumentere .

En kommentar er en tekst i en avis, der kan være skrevet af enten en ansat på avisen eller en udefra. Formålet er at kommentere på noget, andre har skrevet eller sagt. Den er enten enig eller uenig og udtrykker sine egne holdninger og meninger ud fra dette. En kommentar minder lidt, i sprog og form, om et debatindlæg.

Kommentar hører under kategorien: opinion

En kommentar kan bygges op af disse 3 elementer:

• Præsentation af emnet og den holdning man ønsker at kommentere på.
• Holdninger, påstande, eksempler og argumenter.
• Opsamling og konklusion.

Præsenter emnet I en kommentar skal man forklare, hvad det er, man kommenterer på. Det kan fx være en artikel, en udsendelse i TV eller en udtalelse fra en politiker. Husk derfor at præsentere dette først. Ellers ved læseren ikke, hvad eller hvem kommentaren er rettet imod.

Holdninger Dine meninger og holdninger er vigtige. Din personlighed og dit humør må gerne træde frem i teksten.

Konklusion Slut med en konklusion og slå fast, hvad du mener.

Sproget er rimeligt frit, men det skal være klart og tydeligt, hvad du kommenterer på, og hvad du mener. Det er også en god ide at lyde som om, du har tænkt grundigt over det, du vil sige.

Vær saglig En kommentar skal være saglig. Dvs. at den holder sig til sagen og ikke kun kritiserer. Det er derfor vigtigt, at den der skriver kommentaren, er god til at argumentere og har sat sig ind i emnet.

Argumentér Brug citater og eksempler fra den tekst du kommenterer på til at “spille op ad”. Husk at argumentere for de holdninger, du har. Er du enig eller uenig, og hvorfor er du det.

Forsøg også at overbevise læseren.

Appellér Appellér til modtageren – dvs. tal til læserens fornuft og følelser, så læseren mærker det samme som dig og bliver overbevist. Se: de 3 appelformer .

En kommentar skal have en rubrik (overskrift). Rubrikken skal skrives med meget større bogstaver end brødteksten. Den må gerne afsløre en holdning, så læseren ved, hvad der kan forventes.

Husk at angive navn og dato på forfatteren til kommentaren (altså dig). Dette kaldes en byline.

• Teksten skal venstrejusteres. Højremargin skal være forsøgt gjort lige. Fx med ord-deling.

Husk at sætte de rigtige tegn ved citater.

• Hvis du har søgt oplysninger i medier, aviser på nettet eller andet, så husk at lave kildeangivelse .

Der gøres ofte brug af fremstillingsformen: fortælle/berette .

Kortprosa er en tekst, som handler om opdigtede situationer og begivenheder på en kort og kunstnerisk måde.

Kortprosa handler for det meste om kun en enkelt situation. Man skal være opmærksom når man læser kortprosa, da selv små ligegyldige steder eller ting i teksten, kan betyde noget eller få betydning senere i teksten. Kortprosa eksperimenterer med sprog og form – både i måden det er skrevet på, men også i måden det ser ud på. Kortprosa kan derfor ligne fx et digt, en novelle eller et essay, uden at være det.

Teksten har en handling, der kan virke som en gåde, der skal løses. Der forklares ikke særligt meget, så læseren skal selv “på arbejde” for at forstå eller finde budskaber i teksten (Showing not telling). Ofte er det op til læseren selv at vurdere, hvad den egentlig handler om.

• Kortprosa hører til kategorien fiktion .

Start Kortprosa starter in medias res . Altså midt inde i en situation / begivenhed.

Kort tekst I kortprosa skal du ikke skrive så meget tekst. Kortprosa er ofte kun 1/2 til 1 side.

Kun én begivenhed Kortprosa handler for det meste om et øjeblik, en situation, en følelse, en ting.

De 3 k’er Kortprosa skal være

• Koncentreret

Slutning Der bruges ofte åben slutning. Læseren må selv tænke sig til resten.

Småt men godt Kortprosa skrives med få ord, men kan indeholde mange ting alligevel. Dvs. der skal stå meget mellem linjerne. Den der læser det, skal fornemme en dybde og et lag i teksten, og der skal være noget at tænke over.

Holdninger I kortprosa er det tilladt at meninger skinner igennem i teksten. Fortælleren kan også tale eller tænke højt om teksten – komme med kommentarer her og der (metarefleksion).

Kortprosa fylder som regel 1/2 til 1 side.

Kortprosa må gerne stilles op som andre genrer. Fx som en novelle eller et digt. Kortprosa kan derfor både venstrejusteres eller centreres, opstilles i strofer osv.

Layout er dermed frit, men der skal helst være en grund til det layout du vælger. Det kan fx layoutes efter, hvordan du ønsker teksten skal opleves og læses.

Kortprosa har ofte et layout som støtter læseren med at forstå teksten. Det betyder, at der skal være en ide med de linjeskift og afsnit, som du laver.

Kronikkens hensigt er som regel at give læseren noget at tænke over .

Der gøres ofte brug af fremstillingsformerne: fortælle/berette, beskrive, diskutere, forklare og reflektere .

En kronik er en slags fri tekst om et emne ( tema ) i en avis eller et blad. Kronikken er avisens “essay”, da de to genrer minder meget om hinanden. I en kronik leder man efter sandheden; man forsøger at finde ud af noget, ikke for at fortælle det, man allerede har fundet ud af. Dvs. man tænker over emnet, overvejer det, spørger ind til og reflekterer. Man undersøger, begrunder, argumenterer og kommer med eksempler og modeksempler.

I en kronik er afsenderen nysgerrig og optaget af emnet. Man ønsker at fordybe sig i emnet – både før – og imens der skrives.

• Kronik hører under kategorien: opinion .

Rød tråd Der skal være en slags ”rød tråd” igennem teksten. Det er vigtigt at holde fast i, hvad det er man undersøger. Lav eventuelt en handlingslinje eller et mindmap inden du skriver.

Man kan dele teksten op i 3 dele:

• Præsentation af emnet + problemstilling.
• Diskussion (med sig selv) og refleksion.
• Man begrunder og argumenterer.
• Man finder eksempler og modeksempler.

3. Konklusion / afslutning.

Sproget skal være velformuleret, men ikke fint og højtideligt.

En kronik er subjektiv . Forfatteren vil gerne danne et udgangspunkt, som læseren kan tænke videre over, når teksten er færdig.

Det kan man gøre ved at gøre brug af:

Beskrivelser Man beskriver grundigt det, man undersøger.

Refleksion Man reflekterer over emnet. Se på emnet udefra og se på det fra flere sider (også selv om du ikke er enig).

Erindringer Særlige hændelser fra tidligere del af ens liv.

Sansninger Man beskriver oplevelser, man har haft med høre-, lugte-, syns-, smags- og følesansen.

Indre monolog Man taler med sig selv.

Forundring Noget man overraskes over og tænker over.

Tankeeksperiment Fx ”hvad nu hvis …”

• Hvis du sætter et billede ind i artiklen, skal du angive kilden under billedet.
• En kronik skal have en rubrik (overskrift). Rubrikken skal skrives med meget større bogstaver end brødteksten. Den skal helst afsløre noget om indholdet i kronikken.
• Husk at angive navn og dato på kronikøren (altså dig). Dette kaldes en byline.
• Husk at sætte tegn ved citater .
• Hvis du kommenterer på noget, andre har sagt, skal du huske at angive kilden tydeligt. Fx: – Linda Jeppesen siger i en artikel i B.T. at hun ikke tror på liv efter døden. ( Læs mere om kildetyper )
• Hvis du har søgt oplysninger i medier, aviser på nettet eller andet, så husk at lave kildeangivelser .

Hensigten er som regel at påvirke/overbevise modtageren.

Der gøres ofte brug af fremstillingsformerne: redegøre, kommentere, diskutere og argumentere.

Et læserbrev er en tekst, som bringes i fx en avis, men som er skrevet af én af avisens læsere – altså ikke af en journalist. Afsenderen ønsker at dele sine holdninger, med avisens andre læsere, om et aktuelt emne eller en sag.

Afsenderen præsenterer problemet og er skarp på sin holdning. Man argumenterer med eksempler. Læserbrevet afsluttes ofte med en opfordring til en bestemt tanke eller handling. Læserbrevet argumenterer flittigt for at overbevise modtageren. Et læserbrev kan minde lidt om et debatindlæg, men er kortere, behandler problemet mere konkret og er mere fri i sit sprog og sin form.

• Læserbrev hører under kategorien: opinion .

Rubrik Lav en rubrik. som fanger læserens opmærksomhed. Den skal helst afsløre noget om, hvad du mener, og hvad teksten kommer til at handle om.

Præsentation Præsenter og beskriv emnet og problemet. Ingen må være i tvivl om, hvad læserbrevet er skrevet for.

Synspunkter Du skal komme med dine synspunkter tidligt i teksten. Det er disse, som teksten spinder rundt om.

Kom med 2-3 argumenter for dit synspunkt, som du underbygger med eksempler. Derefter er det vigtigt at argumentere for disse synspunkter. Altså: Hvorfor synes du det du synes? Husk at gode og kloge argumenter samt eksempler kan vinde mange diskussioner.

Argumentér Brug ord og sætninger, som viser at du argumenterer. Fx: derfor, fordi, nemlig, således, da, på grund af, det vil sige …

Kom med løsninger Kom med ideer og løsningsforslag til problemet. Man kan også nævne og kommentere andres løsningsforslag.

Opsamling Slut med en konklusion og slå fast, hvad du mener.

Sproget skal være sagligt, konkret og levende. Tonen må gerne være skarp, men skal helst være ordentlig og ikke nedladende. Ellers stopper folk nemlig med at lytte til dig.

Vær tydelig Din personlighed og dit humør må gerne træde frem i teksten. Det er DIG og dine holdninger, der er i spil i et læserbrev.

Et læserbrev skal udstråle interesse og energi, og må gerne have temperament. Man kan sagtens lyde utilfreds og sur, hvis der er grund til det – men pas på ikke at blive “for meget”. Man kan sagtens skælde ud, uden at man råber og bliver barnlig osv. Det er vigtigt at læserne kommer over på din side.

• Der skal være en rubrik, som fanger læserens interesse.
• Hvis læserbrevet skal bringes i en avis, skal det skrives i 2-4 spalter.
• Teksten skal venstrejusteres.
• Højremargin skal være med ord-deling.

Hensigten er som regel at underholde læseren.

Start med at vælge historiens konflikt. En novelle skal kun handle om 1 konflikt . Hovedpersonen vil noget eller skal noget. Der er muligvis modstand eller forhindringer, der gør det vanskeligt for personen. Til slut har personen ofte lært noget, udviklet sig eller på anden måde ændret sig undervejs.

Indre eller ydre konflikt:

• Indre konflikt: Her kommer problemet inde fra hovedpersonen selv (Kaldes: hverdagsnovelle).
• Ydre konflikt: Her “rammes” hovedpersonen af et problem eller en udfordring, som kommer udefra (Kaldes: klassisk novelle).

In medias res I noveller skal handlingen helst hurtigt i gang. På engelsk siger man: “get to the action”. Dette er dog ikke en regel. En novelle starter derfor ofte ” In medias res ”.

3 dele En novelle kan typisk bygges op af 3 dele:

• Start: Vi møder hurtigt personer, miljø og konflikt.
• Midte: Hovedpersonen går igennem konflikten.
• Afslutning: Konflikten har påvirket, ændret eller udviklet hovedpersonen. Konflikten er enten løst eller ikke løst.

Du kan evt. hente hjælp i tre-akter-modellen .

Slutningen Noveller kan slutte på mange måder. Nogle noveller slutter åbne mens andre gør historien grundigt færdig. Det bestemmer du.

Sproget er fortællende og berettende. Der er ofte beskrivelser af personer og miljø.

Sproglige virkemidler Der kan benyttes sproglige virkemidler, som kan gøre teksten mere spændende og interessant.

Nutid eller datid Vælg om novellen skal skrives i nutid eller datid.

Noget på hjerte En novelle skal helst have noget på hjerte! Den kan fx give os indsigt i dele af menneskelivet eller vise os situationer, vi kan spejle os i. Altså noget den vil vise os og give os indblik i.

Vælg synsvinkel Brug enten jeg-fortæller eller 3. person-fortæller .

• Din novelle skal have en titel
• Hvis personerne taler til hinanden (direkte tale), skal det vises – fx med anførsels-tegn eller talestreg.
• Lav gerne afsnit i teksten, hvor der er naturlige skift i indholdet. Fx ved et skift i sted, tidspunkt, synsvinkel eller i selve handlingen. Brug dobbelt linjeafstand til at markere disse afsnit.

Der gøres ofte brug af fremstillingsformerne: informere, beskrive og redegøre .

En nyhedsartikel er en tekst i en avis, som skal informere læseren om en aktuel begivenhed, sag eller hændelse. En nyhedsartikel skrives af en journalist, som forsøger at fortælle hurtige og præcise information om nyheden: altså “hvad, hvor, hvornår, hvem og hvordan.

En nyhedsartikel indeholder for det meste ikke journalistens holdninger, men forholder sig neutralt ( objektivt ) til nyheden. Den skal informere mere, end den skal påvirke læseren.

En nyhedsartikel kan også følge op på forrige nyheder. Her giver den statusopdateringer og leverer nye og væsentlige informationer i sagen.

• En nyhedsartikel er væsentlig kortere end en baggrundsartikel .
• Nyhedsartikel hører under kategorien: information .

Vinkel Find en spændende vinkel på nyheden.

Et eksempel kunne være en nyhed om en ildebrand, som vinkles fra brandfolkenes side. Nyheden kunne således tage udgangspunkt i brandfolkenes oplevelser og udtalelser. Rubrikken kunne fx lyde: “Brandfolk redder uvurderlige kulturskatte i voldsom brand.”

Rubrik Nyhedsartiklen skal have en rubrik, som fanger læserens opmærksomhed. Den skal afsløre noget vigtigt om nyheden.

Opbygning En nyhedsartikel bygges op ved hjælp af Nyhedstrekanten . Artiklen skal starte med det vigtigste, hvor den hurtigt afslører hvad nyheden er. Herefter kommer det næst vigtigste, uddybninger om sagen, citater osv.

Interviews Der er ofte korte interviews eller citater fra relevante kilder i en nyhedsartikel.

Sprog Sproget skal være præcist og kompakt. Brug ikke for meget plads på lange miljøbeskrivelser og personskildringer. Det er nyheden og konflikten, som skal være i fokus.

Vær objektiv Journalisten skal som udgangspunkt holde sig selv og sine egne meninger udenfor. Dvs. at den helst skal skrives i et objektivt sprog, medmindre der er gode grunde til ikke at gøre det.

Fakta Artiklen skal informere om fakta. Skriv derfor oplysninger om: hvem, hvad, hvornår, hvordan osv.

• En nyhedsartikel skal have en rubrik (overskrift). Rubrikken skal skrives med meget større bogstaver end brødteksten.
• Husk at angive journalistens navn og dato (altså dig). Dette kaldes en byline.
• Sæt gerne et billede ind. Sørg for at angive hvem, der har taget billedet, og hvornår det er taget – hvis det er muligt. Husk billedtekst.
• Lav afsnit. Hvis nyheden er lang nok kan du inddele teksten vha. mellemrubrikker. Ellers lav inddelinger i teksten vha. afsnit. Så bliver artiklen nemmere at overskue.
• Brug gerne citatbokse, diagrammer, undersøgelser, faktabokse.
• Brug gerne citater fra interviews. Husk at angive navnene tydeligt. Fx: – Moderen til skudofferet, Linda Jeppesen, udtaler: “Jeg bliver aldrig mig selv igen.” ( Læs mere om kildetyper )
• Læs mere om artikel-layout .

Et oplæg kan have alle hensigter, men det er som regel for at informere læseren (eller lytteren) eller at påvirke/overbevise læseren (eller lytteren)

Der gøres ofte brug af fremstillingsformerne: informere, forklare, beskrive og/eller argumentere, diskutere, redegøre.

Et oplæg er tænkt som en indledning til et emne, eller som udgangspunkt for en diskussion eller en aktivitet. Oplægget har for det meste et fagligt indhold.

Mundtlig eller skriftlig Et oplæg afholdes ofte mundtligt – men det kan også leveres skriftligt. Det skriftlige oplæg kan også fungere, som et manuskript til det mundtlige oplæg.

Oplæg = lægge op Oplæggets formål er at fungere som et udspil eller en slags indledning.

Oplægget skal altså derfor ses som starten på noget. Man lægger altså op til noget, som tilhørerne skal forholde sig til, eller gøre.

Indledning Start med at præsentere, hvad dit emne er, og hvad du gerne vil komme ind på i dit oplæg.

Midte Fremfør dine pointer eller argumenter, og begrund dine meninger.

Kom med konkrete bud på hvad, du ønsker der skal gøres/ændres, når dit oplæg er slut.

Kom meget gerne med konkret eksempler

Afslutning Opsummér de vigtigste pointer, så du er sikker på, at publikum husker dem.

Kom med eksempler Brug eksempler til at gøre det mere tydeligt.

Sproget skal være sagligt, konkret og levende. Tonen må gerne være skarp, men ordentlig og ikke nedladende. Brug gerne gode faste vendinger: for det første, for det andet, endvidere, dertil kommer osv.

Appellér Appellér til modtageren – dvs. tal til læserens moral, fornuft og følelser, så læseren mærker det samme som dig og bliver overbevist. Se:  de 3 appelformer .

Retoriske spørgsmål Brug evt. retoriske spørgsmål som du selv svarer på: ”Vil det sige, at jeg mener, at det er en dårlig ide at være vegetar? Nej! Det jeg mener er…”

Sproglige virkemidler Overvej fx om, du skal gøre brug af fx humor , alvor, appelformener , slang, dialekt el. andet. Se flere eksempler her .

Lav en overskrift. Den skal helst afsløre emnet eller situationen:

• ”Oplæg om fremtidig brug af energidrik”
• ”Oplæg ved Aarhus Festuge…”
• ”Oplæg til forslag om forbedring af …”
• Lav afsnit. Så er det både nemmere at læse, men også lettere at finde rundt i, hvis man hurtigt skal orientere sig i talen.

Lav evt. mellemrubrikker. Så er det både nemmere at læse, men også lettere at finde rundt i, hvis man hurtigt skal orientere sig i oplægget.

En personlig beretning er et tilbageblik, hvor forfatteren skriver om noget særligt fra sin fortid, og den kan skrives med alle hensigter.

Der gøres ofte brug af fremstillingsformerne: fortælle/berette, beskrive og reflektere .

En personlig beretning er en tekst, som beskriver en oplevelse fra en persons liv. Beretningen er skrevet af personen selv – altså en jeg-fortæller. Det kunne fx handle om en ferie, en naturoplevelse, et sygdomsforløb, en ulykke eller måske en helt almindelig hverdag. Personlig beretning hører under kategorien: refleksion . Læs mere om genren .

Du kan inddele teksten i 3 dele:

• Præsentation Start med at præsentere, hvilken oplevelse teksten handler om. Herunder informationer om tid, sted, en eventuel konflikt osv.
• Beskrivelser Her fortælles selve handlingsforløbet i kronologisk rækkefølge.
• Afrunding Afslut beretningen med en slutkommentar eller konklusion.

Kronologisk Fortæl i den rækkefølge, som det fandt sted.

Titel Giv din beretning en titel.

Den ydre handling bærer fortællingen fremad Teksten skal bæres fremad af den ydre handling: altså det, som du har oplevet, og i den rækkefølge, som det skete i. Derfor får du brug for ord, som binder handlingsforløbet sammen. Fx: dernæst, derefter, da, så, bagefter, senere, pludselig osv.

Brug jeg-fortæller og skriv i datid Det er personen selv der skriver beretningen. Derfor skal du bruge jeg-fortæller og husk at skrive i datid .

Skriv både om oplevelser og tanker Du skal beskrive de oplevelser, der fandt sted. Disse beskrivelser skal være både interessante og fyldige. Du skal også beskrive nogle af de tanker og meninger, du forbinder med disse oplevelser.

Indlevende sprog Du kan gøre beretningen interessant for læseren ved at skrive indlevende. Man skal kunne mærke at du har lyst til eller brug for, at dele dine oplevelser.

Husk titel øverst. Gør titlen tydelig, fx med fed – eller lidt større skrift. Titlen må gerne centreres (stå i midten).

Den gør ofte brug af fremstillingsformerne: beskrive, forklare og informere .

Formålet med en portrætartikel er at sætte fokus på en bestemt person og levere viden og indsigt om personen til læseren. Ordet portræt betyder “at trække frem” eller “afsløre”, så læseren skal helst få en ny viden, eller se en side af personen, som man ikke har set før. Portrætartikler skrives som regel i en anledning, fx en rund fødselsdag, et dødsfald, en filmpremiere, en retssag eller andet.

Portrætartikler opdeles i 2 undergenrer: Klassisk portræt Portrætinterview

• Portrætartikel hører under kategorien: information .

Præsenter ideen med portrættet Forklar i starten af artiklen, hvorfor der er lavet et portræt af hovedpersonen netop nu? Er der en bestemt anledning? Eller har journalisten fået en viden, som kan afsløre en ny side af hovedpersonen?

Hav styr på fakta Portrætartikler indeholder fakta om hovedpersonen. Det vil sige oplysninger om alder, opvækst, civil stand, børn, arbejde, osv. Hvis ikke oplysningerne har bærende betydning for portrættet, kan de blot nævnes i en faktaboks .

Alderen på hovedpersonen er vigtig, for at læseren kan identificere sig med hovedpersonen. Hvis portrættet er i forbindelse med en rund fødselsdag, skal det selvfølgelig fylde mere. Hvis ikke, kan det bare nævnes i en bibemærkning.

Undersøg de store oplevelser i personens liv Find viden om de store oplevelser eller præstationer som hovedpersonen har været en del af. Under interviewet kan man så få personen til selv at sætte ord på disse oplevelser. Journalisten stiller opklarende spørgsmål undervejs og får dermed ny viden og indsigt. Interview personer, der kender personen I et klassisk portræt interviewer journalisten personer, der er tæt på hovedpersonen. Det kan være venner, familie, arbejdskollegaer, osv. Disse interviews kan også være med til at skabe et mere nuanceret billede af hovedpersonen.

Sproget skal være nærværende, klart og tydeligt og let at forstå. Sproget skrives i en tone, som giver læseren et indtryk af, at journalisten har “været tæt på” hovedpersonen. Dermed får læseren en følelse af at komme til at kende hovedpersonen endnu bedre.

Man skal mærke personen Hovedpersonens personlighed er en vigtig del af et portræt. Det er journalistens opgave at få læseren til at “mærke” hvordan hovedpersonen er.

Påvirkninger Journalisten kan påvirke læserens indstilling eller holdning til hovedpersonen. Hvis journalisten fx fortæller, at hovedpersonen er meget smilende under interviewet og er yderst høflig overfor den tjener, der serverer mad til dem, får vi som læsere et mere positivt syn på vores hovedperson.

Dette kan fx bruges til at understrege kendte sider af personen, at skabe et mere nuanceret billede, eller måske skabe et nyt og overraskende billede af personen.

Direkte og indirekte tale Brug gerne både direkte tale og indirekte tale rundt omkring i artiklen.

• Direkte tale “Jeg ved ikke, hvorfor jeg gik med ulven,” fortæller Rødhætte med lidt uro i blikket. “Det hele skete så hurtigt,” fortsætter hun.
• Indirekte tale Rødhætte fortæller til sidst, at hun regner med at leve lykkeligt til sine dages ende.
• Vælg et relevant billede til portrættet. Vælg gerne et billede, der er med til at understrege budskabet i teksten. Eksempel: Hvis journalisten gerne vil fortælle, at en fængselsfange i virkeligheden er en blød fyr, der godt kan lide at lave mad, kan det være relevant med et billede af ham i et køkken.
• En portrætartikel skal have en stor og synlig rubrik. Du kan også vælge at lave en underrubrik og/eller en manchet.
• Den skal have en byline (journalistens navn og dato).
• Hvis artiklen skal bringes i en trykt avis, skal den skrives i 2-4 spalter. Hvis den skal bringes på nettet, skal den ikke skrives i spalter.
• Det er en god idé at lave afsnit med mellemrubrikker.
• Der kan være særligt fremhævede citater. Se eksempel på citat i artikel .
• Der kan være faktabokse , som indeholder interessant og nyttig viden.

Der gøres ofte brug af fremstillingsformerne: informere, redegøre, forklare og beskrive .

En pressemeddelelse er en meddelelse, som sendes til en avis, nyhedsstation eller anden presse. Dette gøres for at fange pressens interesse omkring en nyhed eller begivenhed, for derved at få pressen til at udgive den. Fx åbning af en bro, et jubilæum, et direktørskifte, eller andet.

Der lægges vægt på layout og læsevenlighed.

• Pressemeddelse hører under kategorien: information .

Elementer En pressemeddelelse indeholder: en rubrik, en dato, brødtekst, og en tydelig afsender. Yderligere kontaktoplysninger skrives, hvis det er relevant.

Der kan bruges billeder, faktaboks, logo, grafik, skemaer m.m.

• en rubrik hvor nyheden / meddelelsen afsløres.
• en kort indledende tekst med en præsentation af nyheden.
• en længere tekst med uddybninger, detaljer og udtalelser.

Nyhedstrekant En pressemeddelelse bygges op ved hjælp af Nyhedstrekanten . Den skal derfor starte med det vigtigste, hvor den hurtigt afslører, hvad meddelelsen drejer sig om.

Tydelig rubrik En pressemeddelelse skal have en rubrik (overskrift), som fanger læserens opmærksomhed. Det gælder både for indhold og udseende.

Kom til sagen Det skal være tydeligt fra starten, hvad pressemeddelelsen handler om. Det er vigtigt at man “kommer til sagen” og ikke roder sig ud i lange og indviklede forklaringer.

Fakta En pressemeddelelse indeholder nyttig information. Hvad, hvor, hvem, hvornår, hvorfor, hvordan osv.

Læsevenlighed En pressemeddelelse skal være nem at finde rundt i. Der lægges stor vægt på layout og læsevenlighed.

Sproget skal være præcist og kompakt. Det vil sige at modtageren nemmest – og hurtigst muligt skal være informeret og skal kunne forstå formålet med teksten.

Citater Der er ofte anvendt citater eller udtalelser fra relevante personer i en pressemeddelelse. Citaterne er med til at gøre nyheden mere nærværende og troværdig.

• Dato og sted skrives (ofte øverst i højre hjørne). Se layout nederst.
• Ordet “Pressemeddelelse” skrives på sin egen linje inden rubrikken. Se layout nederst
• Rubrikken skal skrives med større bogstaver end brødteksten.
• Brødteksten kan indeholde en manchet.
• Sæt gerne billeder, faktabokse, skemaer og andet grafik ind. Det er vigtigt at pressemeddelelsen fanger øjet og er nem at orientere sig i. Pas på ikke at overdrive.
• Hvis det er relevant, skal der være kontaktoplysninger.
• En pressemeddelelse er kort og fylder som regel 1/2 til 1 side. · En pressemeddelelse sættes ikke op i spalter.

Der gøres ofte brug af fremstillingsformerne: beskrive og informere .

En reportage er en artikel, skrevet af en journalist, der befinder sig på det sted, hvor nyheden udspiller sig. På den måde får læseren en oplevelse af at være der selv. Ordet “reportage” er latin og betyder: ”At bringe”. Journalisten skal ”bringe nyheden hen” til læseren.

Reportagen kan bruges til både at bringe en nyhed der sker lige nu, eller til at tage tilbage til stedet og fortælle, hvordan situationen ser ud nu. Reportagen kan derfor også være en slags statusopdatering.

Der bruges ofte beskrivelser af sanseindtryk, stemninger og miljø. Der er som regel små interviews og udtalelser fra relevante personer, som er på stedet.

• Reportage hører under kategorien: information

Hvem, hvad, hvor Man skal hurtigt gøre rede for situationen: Hvad er det, vi skal vide noget om? Et flystyrt Skanderborg Festival? En dag på efterskole? Eller andet?

Fluen på væggen I en reportage er du der, hvor nyheden er. Journalisten er nemlig til stede og viderebringer det, som han/hun oplever. Journalisten er ligesom “en flue på væggen”.

Scener Du skal vælge et antal forskellige scener fra stedet, som skal danne udgangspunkt for artiklens beskrivelser og andet indhold. Det er disse scener, som afgør hvor du, som journalist, skal rapportere fra. Fx en gårdsplads, en kantine eller et kontor. Det er disse scener, som skal være med til, at læseren får følelsen af at være der selv.

Eksempel: I en reportage om en efterskole, kunne første scene fx være gårdspladsen på skolen, som du starter med at beskrive og indfange stemningen af. Næste scene kunne være spisesalen, hvor alle eleverne befinder sig, næste scene et elevværelse, hvor en elev interviewes osv.

Når scenerne er valgt, skal de beskrives. Du kan fx vælge at fokusere på følgende:

• Stemninger og indtryk
• Aktivitet (altså, hvad sker der her?)
• Fakta- og baggrundsviden

Interviews Der kan bruges små interviews fra involverede i begivenheden. Der findes forskellige kildetyper, som man kan vælge at have med:

• ekspertkilder
• erfaringskilder
• partskilder

Læs mere om kildetyper .

Journalisten / reporteren har ikke en skjult dagsorden eller et budskab, der skal frem – men sproget kan dog sagtens være påvirket af det der sker, fx begejstring, utryghed eller andet.

Beskrivende sprog Sproget er ofte meget beskrivende, så læseren nemmere kan opleve at være til stede. Reportagen skrives i nutid.

Miljøbeskrivelser Når man har valgt sin første scene, fx gårdspladsen, får man brug for at lave en miljøbeskrivelse : Hvordan føles det at være der? Lav beskrivelser af stedet og af de stemninger der er – og brug sanserne. Altså: hvad kan du se, høre, lugte, mærke osv. Reportagen kan sagtens starte med en sansende beskrivelse af stedet.

• En reportage skal have en stor og synlig rubrik (overskrift)
• Den kan have en underrubrik og- eller en manchet.
• Den skal have en byline (dato og navnet på journalisten).
• Hvis du sætter et billede ind i artiklen, skal du angive kilden under billedet. Husk billedtekst.
• En reportage i en trykt avis skal skrives i 3-5 spalter. Artikler i internet-aviser er ikke sat op i spalter.
• Der skal som regel være mellemrubrikker for at gøre det nemmere at overskue teksten.
• Der kan være faktabokse med nødvendig information.
• Citater fra interviews skal markeres med tegn. Læs mere.
• Højremargin skal være forsøgt gjort lige. Fx med ord-deling.
• Se eksempel på artikel-layout . -Vær opmærksom på at eksemplet er fra en nyhedsartikel.

En tale kan skrives med alle hensigter. Hensigten er styret af situationen (se under indhold).

Der gøres ofte brug af fremstillingsformerne: argumentere, fortælle/berette og informere.

Talens opgave er at formidle et budskab mundtligt til en bestemt modtager eller gruppe.

Man kan inddele talen i 3 undergenrer, der udspringer af 3 forskellige situationer: 

Informationstalen Her er hensigten at formidle en vigtig information til publikummet.  Det vigtigste i talen er, at de tilhørende forstår og husker informationen.

Den politiske tale Her er hensigten at formidle en holdning til publikummet. Talen vil gøre opmærksom på en holdning og/eller overbevise de tilhørende om, at taleren har ret.

Lejlighedstalen Her er formålet at sætte fokus på en person eller en begivenhed. Det er anledningen, der er det bærende element i talen.

En start, en midte og en afslutning Man kan med fordel inddele talen i 3 dele:

Tag udgangspunkt i situationen/konflikte En tale bliver skrevet for, at den kan afholdes på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt (situation). Det kan derfor være en god ide at starte med en sætning, der afslører hvorfor man holder talen. tager udgangspunkt i situationen (eller konflikten), der gør, at man vil holde talen.

• ”Vi er alle samlet for at…”
• ”Her på årets sidste dag…”
• ”Først og fremmest skal der lyde et stort tillykke med dagen til…”
• ”Jeg står foran jer i dag for at…”
• ”Sidst, jeg stod her, var…”

Brug elementer af fortid, nutid og fremtid

Fortid Nogle gange kan det være godt at forholde sig til ting, der går forud for det tidspunkt, hvor talen holdes. Her kan man beskrive situationer eller hændelser, der har relevans for emnet.

Nutid I nutiden tager man udgangspunkt i den situation, man står i, når talen afholdes.

• Det kan både være den fysiske situation man befinder sig i: en begravelse, en fødselsdag, en afslutningsfest el. andet.
• Det kan også være den psykiske situation: en glæde, eller sorg, over noget, en frygt eller forventning, en samfundsmæssig udfordring el. andet.

Fremtid Det kan være godt at give et bud på, hvad man forventer/eller frygter af fremtiden. 

Slut stærkt af Uanset hensigt og situation er det vigtigt, at ”lukke” sin tale på en god måde. Det sidste afsnit er det, som modtageren vil stå tilbage med, så det kan her være godt at fremhæve vigtige pointer eller bekræfte talens budskab i afslutningen.

Det kan fx gøres med en sætning som: ”Til slut vil jeg blot sige…”

Sproget skal passe til talens hensigt og situation. Det er derfor vigtigt at sproget passer til følgende parametre:

• Afsender: Hvad er talerens rolle i forhold til situationen?
• Indhold: Hvad ønsker taleren at sige (informationer og budskab)?
• Modtager: Hvem er publikum?
• Kontekst (situation): Hvilken sammenhæng bliver talen afholdt i?

Sproglige virkemidler Beslut dig for om talen skal sjov, underholdende, lærerig, følelsesladet eller andet. Herefter kan du gøre talen endnu mere spændende, ved at benytte dig af sproglige virkemidler. Overvej fx om, du skal gøre brug af humor , alvor, appelformener , talemåder osv.

Se flere eksempler her .

• Dato og sted kan evt. skrives øverst.
• Lav en overskrift. Den kan fx indeholde informationer om situationen Eksempler: ”Nytårstale 20XX” ”Tale ved åbningen af…” ”Tale til dimission på …”
• Lav evt. underoverskrifter (mellemrubrikker). Så er det både nemmere at læse, men også lettere at finde rundt i, hvis man hurtigt skal orientere sig i talen.

En øjenvidneberetning kan skrives med flere hensigter, men skrives ofte for at gøre læseren klogere .

Der gøres ofte brug af fremstillingsformerne: fortælle/berette, beskrive, forklare, informere og redegøre .

En øjenvidneberetning er en artikel i en avis, hvor et øjenvidne til en begivenhed skriver om sine oplevelser. Øjenvidnet husker tilbage på, hvad der skete og der fortælles med stor indlevelse om de vigtigste situationer. Man kan sige at øjenvidnet genoplever situationen i artiklen.

En øjenvidneberetning fortælles ud fra øjenvidnets synsvinkel ( 1.person-fortæller ). Sproget låner ofte måder at fortælle på fra novelle -genren, når miljø eller situationer skal beskrives. Der fortælles detaljeret om betragtninger og reaktioner, på det der skete. Sproget er ofte dramatisk, og sørger for at gøre det til spændende læsning.

• Øjenvidneberetning hører under kategorien: information .

Rubrikken skal være spændende Lav en rubrik (overskrift) som fanger læserens interesse. I denne genre kan rubrikken nogle gange være ret dramatisk. Fx: “Tre dage i helvede”, “Fanget under jorden”, “På ferie med døden i hælene” osv.

Hvordan skal den starte? Her er nogle eksempler:

• Du starter med en præsentation af hændelsen, og fortæller bagefter selve historien.
• Du starter med at beskrive, hvad der skete før hændelsen.
• Du starter fra dag 1 i selve hændelsen og fortæller fremad.
• Du kaster os ind i noget spændende der skete og starter bagefter fra begyndelsen.
• Du kaster os ind i noget spændende og fortæller derfra.

Situationen før og efter hændelsen Øjenvidnet kan også gå udenfor fortællingen og nævne, hvad der er sket bagefter og måske fortælle om, hvordan man har det i dag, med det som skete. Øjenvidnet kan komme med forklaringer, meninger og en konklusion . Dette er dog adskilt fra selve fortællingen og vil derfor ofte stå til sidst i øjenvidneberetningen.

1.person-fortæller En øjenvidneberetning skrives i 1.person-fortæller . Det er øjenvidnet selv, som er fortælleren, og som skriver artiklen.

Beskrivelser Tag læseren med tilbage til “hvad der skete” og beskriv tingene, som de huskes. Gå gerne i detaljer med de vigtigste situationer. Fortæl hvordan det føltes og beskriv sanseindtryk og følelser.

Vi skal være der sammen med fortælleren og mærke, hvordan det var at være der. Brug derfor et beskrivende og indlevende sprog. Det er vigtigt at “holde fast” i læseren.

Skab billeder hos læseren Brug masser af tillægsord . Dette kan hjælpe med at beskrive situationer grundigt og mere dramatisk. Det handler om at skabe billeder i hovedet på læseren. Fx: en “enorm” eksplosion, en “øredøvende” eksplosion, en “kæmpe” eksplosion.

• Brug artikel-layout . Dvs. rubrik, underrubrik, mellemrubrikker, billede, citatbokse, byline.
• En øjenvidneberetning i en trykt avis skal skrives i 3-5 spalter. Artikler i internet-aviser er ikke sat op i spalter.
• Lav afsnit. Det er vigtigt at lave inddelinger ved hjælp af mellemrubrikker, da det skal være nemt at læse. Adskil derfor teksten naturlige steder, hvor der sker noget nyt.

Al materiale på indidansk.dk må downloades, printes og kopieres til undervisningsbrug med aftale med Copydan Tekst & Node

• Cookie- og privatlivspolitik
• [email protected]

© 2022 indidansk.dk – Designet af Aveo web&marketing

Essayets opbygning

Essayet består af tre dele: en indledning, en analysedel og en konklusion. Indledning og konklusion skal fylde et afsnit hver. Analysedelen er længere og skal være inddelt i tre til fire afsnit.

I indledningen skal du:

få en ‘krog’ (hook) i din læser, dvs. fange læserens opmærksomhed

fortælle læseren, hvad fokus i dit essay er (tema)

nævne forfatter og titel på den tekst, du skriver om.

Hoveddelen af dit short analytical essay skal være en analyse af den tekst, du arbejder med. Analysen skal være sammenhængende. Den røde tråd i analysen skal være det fokus, som udpeges i instruksen samt de temaer, du selv fokuserer på i din indledning. Typisk kommer din analysedel til at bestå af tre til fire afsnit, normalt på 5-10 linjer hver. Hvert afsnit skal være fokuseret.

Det virker godt og giver klar formidling, hvis du indleder hvert afsnit med en kort sætning, der er en slags påstand, som siger noget vigtigt om teksten. Det kalder man også en topic sentence (kernesætning). Når du har slået afsnittets fokus an, bliver det nemmere for dig at skrive resten af afsnittet.

I eksemplet udtrykker topic sentence (med fed) den påstand, at filmens komposition afspejler tema og budskab. I resten af afsnittet forklares det først, hvad der menes med “circular composition”, dvs. at de tre hovedpersoner oplever konflikter, som har identiske løsninger (“a stranger appears”). Gentagelsen af den samme historie viser, hvordan personerne er afhængige af andre mennesker, hvilket fører til formuleringen af temaerne “connectedness and loving your neighbour”. Afsnittet afrundes med et kort budskab, message, som også blev nævnt i topic sentence.

I konklusionen på essayet skal du vende tilbage til, hvad du sagde i din indledning om tekstens fokus og temaer, udpege et hovedtema og opsummere, hvordan du i løbet af dit short analytical essay har underbygget din påstand. Du skal altid formulere, hvad der er tekstens message .

EKSEMPEL PÅ KONKLUSIONSAFSNIT

In “Braces” the central themes are expectations, conflict between generations and independence. Nick does not know how to please both his grandfather and his father, but he tries. For instance, he feels uncomfortable with his grand-father’s goodbye and says: “I force a smile through the neck pain” (ll. 103-104), as his grandfather squeezes him too tightly. He tries his best to please everyone. Except himself. The message in “Braces” seems to be that you must remember to listen to yourself and not necessarily only to your family, which makes independence the main theme. Like most people his age, Nick must learn to form his own opinions, step out of the parent generation’s shadow and become an independent individual.

Du skal gøre dig umage med konklusionen. Den skal vise, at du har forstået tekstens budskab i forhold til hovedtemaet, du nævnte i din indledning. Og du må gerne kort perspektivere teksten, så du viser, om der er tale om en universel problemstilling.

Dit samlede short analytical essay skal altså som tommelfingerregel være inddelt i fem til seks afsnit.

Advocate Educational Integrity

Our service exists to help you grow as a student, and not to cheat your academic institution. We suggest you use our work as a study aid and not as finalized material. Order a personalized assignment to study from.

Customer Reviews

What is the best custom essay writing service?

In the modern world, there is no problem finding a person who will write an essay for a student tired of studying. But you must understand that individuals do not guarantee you the quality of work and good writing. They can steal your money at any time and disappear from sight.

The best service of professional essay writing companies is that the staff give you guarantees that you will receive the text at the specified time at a reasonable cost. You have the right to make the necessary adjustments and monitor the progress of the task at all levels.

Clients are not forced to pay for work immediately; money is transferred to a bank card only after receiving a document.

The services guarantee the uniqueness of scientific work, because the employees have special education and are well versed in the topics of work. They do not need to turn to third-party sites for help. All files are checked for plagiarism so that your professors cannot make claims. Nobody divulges personal information and cooperation between the customer and the contractor remains secret.